Jeg kom hjem fra USA fredag eftermiddag og kunne så tage det roligt da jeg ikke havde nogle aftaler resten af dagen, men allerede lørdag aften var jeg i gang igen. De whiskyglade drenge fra dgd havde foreslået at genoptage vores whiskydrikkerier, og det følte jeg mig forpligtet til at deltage i. Selv om hverken Martin eller Henning var der til gårsaftenens møde hos Ethan. Om jeg fik for meget whisky skal jeg ikke sige, men denne aften kunne jeg ikke falde i søvn, dog sandsynligvis på grund af mit jet lag. Klokken blev derfor over 04 før det endelig lykkedes mig at falde i søvn. Hvilket var dårlig timing, for her til morgen skulle jeg være frisk til at bryde med en fyr på det gamle SAS-hotel ved Vesterport klokken otte. Og han var stærk - I guder hvor var han muskuløs! muscldfighter var hans profilnavn, og jeg kunne med det samme indse, at jeg skulle være glad for bare at overleve. Han vejede ganske vist ikke mere end jeg gjorde, men han var utrolig fast i kødet. Jeg havde en fornemmelse af at han kunne knuse mig så let som ingenting, men han for med lempe til trods for hans imponerende massive brystkasse og overarme, der havde større omkreds end længde. Men hans virkelig farlige våben var hans ben. Som ganske vist ikke så ud af så meget, men når først de havde snoet sig rundt om min krop var det som at være fanget i en skruestik og jeg kunne blot ligge forsvarsløs og mærke hvordan han skruede op for styrken. Men i det mindste gav han mig også cadeau for mine egne ben, selv om jeg ikke havde så meget stamina som han. Men jeg har aldrig takket nej til en fair, safe and sane brydekamp, og det var den her trods alt!