For nogle uger siden kunne jeg også læse i avisen om ballernes betydning for ens fysiske aktivitet - eller omvendt. Artiklen var godt nok mere tiltænkt kvinder, for det var en kvindelig overlæge ved Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet med videre, der svarede på et spørgsmål fra en anden kvinde i forbindelse med hendes graviditet. Men muskler er muskler, og de reagerer nu ikke så forskelligt så længe vi ikke taler hormoner og den slags. Spørgsmålet gik på, hvor ballerne blev af under graviditeten, og overlægen skriver, at ballen udgøres af gluteus maximus, der er kroppens største muskel. Hvilket jeg sådan set godt vidste i forvejen, men overlægen fortsætter: "Hvis man har for vane at vralte af sted i sted for at afvikle gangen over forfoden, aktiverer man slet ikke gluteus. Man aktiverer gluteus under hurtigt løb og hop, eller når man rejser sig fra siddende til stående stilling." Jeg er ganske vist ikke gravid, men siden jeg fik blodproppen har jeg knap nok løbet, og min almindelige gang kan vel også minde om vraltning. Selv om jeg ikke er gravid kan overlægens råd vel også virke for mig. Så den smule jeg bruger min gluteus kunne måske forklare hvorfor jeg ikke går så godt for tiden og heller ikke løber så godt. Men det er vel ligesom med hønen og æggene. Løber jeg dårligt fordi jeg ikke bruger min gluteus så meget? Eller er min gluteus svækket fordi jeg ikke løber så meget? Jeg skulle måske finde øvelser for min gluteus således at jeg måske kan komme i gang med at løbe igen. Overlægen foreslår squats, og det er jo en øvelse som jeg tidligere har udført, men holdt op med fordi mine ben ikke er så fleksible længere. Måske var det dumt. For jo mere jeg ser på det, jo mere går det op for mig at kroppen hænger sammen. Hvis man dropper øvelserne for en del af kroppen giver det også udslag for en anden del af kroppen. Men jeg kunne vel begynde at lave squats igen, ved et tov eller en ribbe så jeg kan komme op igen så længe det er for besværligt. Og måske min fysioterapeut kan komme med alternative øvelser når jeg i nær fremtid skal have en samtale med hende igen.