Navigation:    
Start  >  Blog 
> 22. september 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Tre lag er tre gange så godt Torsdag, 22.09.16

I det sidste par år har jeg haft en praksis med, at jeg for det meste sover i en størrelse Small af mine Under Armour Compression shirts fordi jeg godt kan lide den ekstra kompression jeg får af denne lille størrelse, og samtidig gør størrelsen at trøjen altid sidder fast på kroppen og ikke krøller sig sammen når jeg vender mig i sengen. Til gengæld dropper jeg så de lycra shorts jeg tidligere ellers altid har sovet med, for det gør det nemmere når jeg skal op og nattisse. Men jeg har flere gange tænkt på, om jeg måske kunne forstærke denne kompression på en eller anden måde. Men disse trøjer findes altså ikke i en størrelse Extra Small, og den trøje jeg har i juniorstørrelse passede ikke til min krop. Men her forleden fik jeg en idé, nemlig at jeg måske kunne have flere lag af disse Small trøjer på, for jeg har faktisk fem at vælge mellem i denne størrelse. Jeg kunne faktisk have haft dobbelt så mange, for sidste år, da jeg var i USA, vandt jeg fem mere i forskellige farver, men de blev stjålet mens jeg var på vej hjem fra lufthavnen i Kastrup. Så her i nat prøvede jeg at sove med tre lag trøjer, da jeg ud over den Cerise jeg sover med i disse dage også supplerede med de to, jeg havde sovet med tidligere. Og det var faktisk en rigtig behagelig oplevelse, for det gjorde trøjens overflade endnu mere glat, som var den støbt omkring mig. Og en endnu mere tæt fornemmelse end jeg var vant til. Selvfølgelig vil jeg kun kunne bruge denne triple combo når jeg sover, da den vil presse mig for meget til daglig, men når jeg sover og skal slappe af er det et perfekt valg. Jeg gad dog vide om jeg på et tidspunkt vil prøve at sove med alle fem lag. Ikke fordi jeg føler behov for det, men man kan jo aldrig vide...!


Med tre lag Under Armour shirts size Small.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.