Jeg har længe vurderet at det virker forkert, at regeringerne herhjemme i stigende grad lader samfundets goder tilflyde de rige i større grad, end de lader dem tilflyde de fattige. Med det resultat at vi har en tiltagende ulighed herhjemme. Og der er noget, der tyder på, at jeg ikke er alene om den opfattelse. Et interessant indspark kommer fra den sydkoreanske økonom, forfatter og professor ved Cambridge University Ha-Joon Chang, som mener, at vi skandinaver slet ikke værdsætter vores velfærdstat. For eksempelvis har vi i de seneste 50 år haft lige så meget vækst som USA, samtidig med at vore befolkninger er mindre utilfredse og mere omstillingsparate. Men i den seneste halve snes år har vi givet flygtninge og immigranter skylden for de besparelser i velstanden der har fundet sted. Hvorimod Ha-Joon Chang vil rette skytset i en anden retning. "Det er forretningseliten og finanssektoren, som bør tage æren for Europas misere. De har skabt utrygheden. De sidste årtier har desværre vist os, at Europas befolkninger betragter økonomer som katolske præster fra middelalderen, der sidder inde med sandheden. I middelalderen ønskede præsterne ikke at oversætte Bibelen til lokalsprog - for så havde man alene magten til at læse og fortolke. Samme magtgreb ser vi hos økonomerne i dag, der insisterer på, at økonomi er så kompliceret, at almindelige mennesker ikke kan følge med. På den måde forhindrer man folk i at tage stilling." Tilsvarende giver han heller ikke meget for den såkaldte trickle-down effekt, at penge til de velhavende også betyder flere penge til de mindre bemidlede. Selv om politikerne fra Liberal Alliance nok vil fornægte det med bestemthed. Som eksempel på velfærdsstatens fordele nævner Ha-Joon Chang sundhedssystemet herhjemme, som bruger omkring 10% af vores bnp, mens det i Norge og Finland er nede omkring 9%. Hvorimod USA bruger omkring 17%, og det sågar med en mindre udbredt dækning. Hvorfor mon Obama var så interesseret i at få gennemført en reform af det amerikanske sundhedsvæsen? Og hvorfor mon denne reform havde så stor modstand blandt republikanerne? Men noget er der nok om snakken, for jeg synes at Ha-Joon Changs budskaber ligger meget godt i tråd med den bog Svømme med hajer om en rejse ind i den Londonske bankverdens mørke, skrevet af den hollandske forfatter Joris Luyendijk, som jeg er ved at læse igennem for tiden. For det virker da forkert at de rige blot bliver rigere og rigere, mens det er os fattige som skal give tilskud til dem, når deres investeringer slår fejl!
Kilde: Politiken 25.09.2016