Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. september 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Endelig en smule fremskridt Fredag, 30.09.16

Efter elleve måneder i træk at have løbet mindre end jeg havde gjort den samme måned året før, lykkedes det mig endelig her i september at få løbet mere end jeg havde gjort i september måned forrige år. Og det selv om jeg i første halvdel af september ikke havde været hjemme fordi jeg havde været til Delta i USA. Men det samme havde jeg jo også været i september 2015, så ud fra den betragtning må disse to septembre siges at være sammenlignelige. 18 km fik jeg løbet her i denne september, og selv om det jo ikke er nogen videre distance er det trods alt en smule mere end de 15 km jeg fik løbet i september forrige år. Om det så også holder i den kommende måned er det dog for tidligt at håbe på. For det jeg løber for tiden er alt for sporadisk til at jeg kan bruge det som en strømpil. I det mindste er jeg glad for, at det ikke skulle blive et fuldt år, i hvilket jeg hver måned havde løbet mindre end i samme måned året før. På den anden side kan jeg nu se frem til elleve måneder, hvor jeg har løbet mindre end i samme måned året før, så om ikke andet, så burde det nu være mere overkommeligt at løbe mere end jeg har gjort et år tilbage. Men der er også andre gode takter for september, for mit gennemsnitlige løbetempo har været 9 minutter og 20 sekunder pr. kilometer, og det er et gennemsnitligt tempo jeg ikke har været nede på siden januar - hvor min eneste løbetur var godt to km i Furesøparken inden vejen videre frem var for impassabel på grund af is. Men her i denne måned er det data beregnet på en samlet distance på knap 18 km: tre udendørs ture på de sædvanlige lokaliteter Hareskoven, Furesøparken og Dyrehaven og til slut to km på løbebånd i fysioterapicentret. Men selv om turen i Hareskoven var den langsomste har den måske givet mit inspiration til at løbe hurtigere, for på 600 meter af strækningen havde jeg her tempo under 8 min/km. Hvorimod jeg på etaperne både før og efter løb med over 10 min/km. Men den tur lå i baghovedet da jeg i dag var til fysio, så her satte jeg mig for at løbe to km på båndet, og på den sidste km satte jeg tempoet til 8 km/t, hvilket svarer til 7:30 min/km - og det gik faktisk overraskende godt, selv om jeg ikke længere havde kondition til det. For jeg havde ikke længere slæbende ben i det omfang som jeg ellers plejer at have, og hvis det kun er et konditionsspørgsmål er det jo noget, der relativt hurtigt kan trænes. Nu skal jeg 'bare' have styrket mine gluteus, og det havde jeg efterfølgende en god snak med min fysioterapeut om.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.