I gamle dage var udgangspunktet for samfundets udvikling den menneskelige arbejdskraft, men i stigende grad er værdien af denne blevet udfordret i takt med at meget af arbejdet i dag er blevet mekaniseret, automatiseret og på det sidste tilmed digitaliseret. For hundrede år siden ville et større digebyggeri medføre lange kolonner af mænd med hver deres trillebør, der skulle flytte de store jordmængder, men i dag kan en enkelt bulldozer udføre mange mands arbejde. Og på det mindre plan krævede det dengang tre mand at stakke hø: en til at løfte høet op på ladet, en til at samle det på ladet og en til at styre vognen, uanset om vognen så blev trukket af en traktor eller en hest. Men i dag klares opgaven langt hurtigere af en enkelt mand, der blot kan sidde i det luftkonditionerede førerhus på en traktor og trække i nogle håndtag uden at få sved på panden. Men tager man som udgangspunkt at udbyttet pr. hektar er det samme betyder det, at den gevinst der opnås ved at udføre disse opgaver nu skal fordeles på meget færre hænder. Det var for så vidt ikke noget problem så længe der var masser af arbejdskraft til rådighed og de ledige landarbejdere 'blot' kunne finde job andetsteds, i industrien for eksempel. Og dermed bidrage til en endnu højere produktion, hvilket har givet den vækst vi alle sammen har levet godt af de seneste i hvert fald halvtreds år. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Med den igangværende automatisering varer det ikke længe før de første fuldautomatiske traktorer dukker op, således at gårdejeren blot kan sidde hjemme på sin gård og styre traktoren (traktorerne?) med et joystick på sin computer. Uden hensyn til harer, agerhøns og andre der bebor fremtidens hypermoderne landbrug. Men dem bliver der jo i forvejen ikke taget meget hensyn til allerede nu. Men dette lille eksempel illustrerer hvor forkert det egentlig er at stile efter at få mere og mere vækst. For der er begrænsninger. Vi har ikke ubegrænsede mængder hø der skal stakkes eller diger der skal bygges. Men koncentrationen af værdier på færre hænder forløber i alt større fart i takt med at automatiseringen i samfundet bliver større og større. Formålet med samfundet er jo at skaffe værdier til alle i samfundet. Og derfor er det så forstemmende at opleve det omfang, som regeringerne herhjemme med den ene hånd skærer ned på de værdier der kan ydes til os allesammen mens man med den anden hånd ønsker at give store skattelettelser til de få, der i forvejen har skummet fløden i alt for mange år. Hvor er den menneskelige værdi blevet af? Er den også forsvundet med automatiseringen?