Det havde været en god fredag, hvor jeg både havde genset Heiko og skaffet en invitation til Reinhard's gummisleepsack - men jeg var nu kommet til Berlin for at bryde, og det var det vi skulle bruge weekenden på. Jeg havde for godt tre uger siden inviteret tolv andre fyre til at komme forbi hos Romano for en frisk brydekamp, og syv af dem havde takket ja. Ud over Bernd aka catchbear1, som nærmest var fast inventar her, var der dog ikke nogen af dem, der dukkede op denne weekend, så derfor var det godt, at Romano også havde opslået et match-meeting på hjemmesiden. Derfor kunne vi lørdag nyde at bryde med Stringringer, WrestleBear_GER og catchbear1, og søndag var det BenAlHürxe og Kuschelringer, der som de eneste var mødt op. Jeg havde kun én gang tidligere brydet med tre modtandere på en dag, og det var i 2014 hvor jeg var på besøg hos Perseus i Chelmsford. Men denne lørdag skulle jeg dog igennem fire matches. Startende med Stringringer og videre til Romano inden jeg kunne stille op mod WrestleBear_GER, som tydeligvis var min hidtil tungeste modstander. 124 kilo vejede han, og jeg så i ånden at jeg ville blive fuldstændig knust under ham hvis ikke jeg sørgede for at komme ovenpå ham fra starten. Og det lykkedes mig, for denne 'brydebjørn' var jobber og tilsyneladende ikke klar til et angreb fra starten, så jeg fik hurtigt lagt ham ned, og derefter gjaldt det blot for mig om at holde ham nede, selv om han gjorde ihærdige forsøg på at ryste mig af ham. Men selv om jeg ikke er nogen hurtig bryder så var han endnu langsommere, så selv om det flere gange lykkedes ham at ryste mig af ham var han ikke hurtig nok til at udnytte denne mulighed inden jeg atter lå ovenpå ham. Og efter jeg var blevet rusket i flere minutter af ham, men stadig hang på, spurgte jeg ham om han overgav sig - og det gjorde ham heldigvis, for mine knæ var efterhånden blevet temmelig skrammet af at holde ham nede. Søndags største udfordring var denne BenAlHürxe. Ligesom mig havde han også tidligere deltaget i Einsteigers brydecamp i Lindow, blot et år senere, men til forskel for mig havde han fortsat brydetræningen i Einsteiger og der var nu en verden til forskel mellem os. Så jeg regnede ikke med at have nogen videre chance mod ham - og jeg havde ret. For det tog næppe 15 sekunder før jeg lå med skuldrene i måtten - defeated. Og det gentog sig gang på gang, men alligevel må jeg sige at han var en god fyr at bryde med, for han var tydeligvis både safe and sane. Og da han bagefter brydede mod Romano kunne jeg kun beundre hvordan han kunne klemme sig ned mod måtten så tæt som jeg aldrig ville kunne gøre det. Det er aldrig nogen skam at tabe til en bedre bryder!