Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. november 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Stadig hjemlig hygge i mine tights Tirsdag, 01.11.16

Jeg har i måske tredive år gået i tights til daglig, så det er vel ikke noget under, at det emne fra tid til anden dukker op på min blog her. Således også for ti år siden. Dengang skrev jeg blandt andet følgende i min weblog: "Jeg havde været ude på en lille bytur og kom hjem i privaten ud på aftenen. Og hvad er der så egentlig bedre end at smutte i et at mine efterhånden mange par lycra tights. De sidder jo helt tæt til kroppen med den behagelige frie fornemmelse af at man nærmest ikke har noget på, men alligevel isolerer de ganske udmærket mod de kølige omgivelser. Ikke som de cowboybukser jeg ellers har gået i på det seneste, hvor den lune luft inde i buksebenene bliver skiftet ud med kølig luft så snart man bevæger sig, næ, med tights kan man bevæge sig som man vil og stadig have det lunt omkring benene. Hvilket især er en god ting når man har været ude og løbe en tur tidligere på dagen, eller dagen før, og stadig er en lille smule øm i benene."
Selv om jeg for så vidt stadig står ved det, jeg sagde dengang, er der dog en del ting, der er ændret i de mellemliggende ti år, specielt som følge af eftervirkningerne af den blodprop jeg blev ramt af i 2013. Jeg går stadig i tights, for tiden måske endog mere i dag end for ti år siden, men det er sjældent jeg har været ude og løbe en tur med en heftighed, som gør mig så øm i benene, at jeg alene af den grund skulle have brug for at gå i tights. Derimod er jeg blevet lidt mere tvivlsom over for påstanden om, at de alligevel skulle isolere ganske udmærket mod de kølige omgivelser. For det sidste par vintre synes jeg det har været mere køligt end normalt, til trods for at en sådan påstand ikke kan verificeres i meteorologernes rapporter, og jeg har haft højere fyringsudgifter de seneste to vintre. Ligesom jeg forrige vinter ofte gik i vintertights til daglig selv om jeg mest var indendøre. Sammenhængen er nok snarere, at jeg løber mindre i dag end for ti år siden, og jeg derfor ikke får kroppens egen varmeproduktion op i samme omfang som jeg gjorde for ti år siden. Jeg ser derfor kun en mulighed for, varmemæssigt at kunne vende tilbage til de 'gamle dage', og det er, at jeg kan komme i gang med at løbe igen som i gamle dage. Selv om jeg p.t. hverken kan levere distancen eller tempoet. Suk! Men mine tights kan jeg dog stadig hygge mig i derhjemme.
Dagblog 9. november 2006: Hjemlig hygge i de sorte tights

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.