Navigation:    
Start  >  Blog 
> 7. november 2016
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Armour vs. Armour Mandag, 07.11.16

Nogle uger før jeg i forrige måned var taget til Berlin for at bryde havde jeg besluttet mig for, så vidt muligt, at bryde hver måned hele vinterhalvåret igennem. For de forrige to vintre havde jeg overhovedet ikke brydet, og det medførte, at jeg nærmest skulle starte forfra igen når foråret bankede på med sin tillokkende varme, og jeg skulle bruge en måned eller mere på bare at nå det niveau jeg havde inden vinteren. Første måneds udfordring var i Berlin i oktober, og den udfordring var jeg vel egentlig voksen med, da jeg jo havde brydet en passende mængde i de foregående måneder. Men nu var det blevet november, og i det sidste par uger havde jeg tydeligt kunnet mærke hvor svært det nu var, blot at komme ud af døren. Jeg huskede tydeligt hvor sløv jeg havde været hele dette forår inden jeg endelig kom ud og skulle starte forfra med at genoptræne min krop efter vinterens sløvsind. Men nu var november måned begyndt, og det betød, at jeg skulle ud at bryde igen. Månedens udfordring hed GymGladiator, og ham var jeg selvfølgelig faldet i snak med gennem MeetFighters, da han havde en Armour singlet som min, blot var hans (naturligvis) guldfarvet mens min blot var hvid. Så kunne vi ikke mødes en dag for en brydekamp sammen i hver vore Armour singletter? Jo, det kunne vi da, og derfor var jeg i dag fløjet til Birmingham for at bryde med den gyldne singlets ejermand: GymGladiator. Fyren boede langt ude på landet i Mid Wales, men da jeg fandt ud af at der gik tog direkte fra lufthavnen i Birmingham til en station nær ham og jeg vidste SAS havde direkte fly fra Kastrup til Birmingham, var udfordringen slet ikke så stor. Og fire timer efter jeg havde taked off fra Kastrup blev jeg hentet af GymGladiator i Caersws. Pete, som hans borgerlige navn var, var en velbygget og muskulus herre, lidt lavere og lidt tungere end mig, og det var tydeligt at denne vægtforskel skyldtes en mere solid muskelmasse. Han boede ude på landet, en km fra nærmeste landsby Llangurig, i et hus, der 150 år tidligere havde været en simpel fårehyrdebolig, men som han havde bygget om i de år han havde boet der så han nu havde sin private gym og eget matroom i tilstødende bygninger. Samt et gæstesoveværelse som jeg fik tildelt. Så var det ikke noget under at han var i god form. Hvilket jeg fik at mærke samme eftermiddag hvor vi havde en god times brydekamp.


Armour vs. Armour i GymGladiator's mat room.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.