|
|
Er nyhedsformidling på vej til at blive en krigsskueplads?
|
Lørdag, 19.11.16
|
I forbindelse med det netop afviklede præsidentvalg i USA har det været tydeligt, at Donald Trump har skaffet mange af sine støtter gennem hans righoldige brug af de sociale medier, specielt Twitter. Mange havde ellers regnet med, at en stor deltagelse fra den yngre vælgerskare ville være en fordel for Hillary Clinton, da det forventedes at mange af de yngre vælgere vælge fravælge en republikaner som præsident, men man havde tilsyneladende undervurderet de sociale mediers magt. Og det synes jeg egentlig er ret skræmmende, for på de sociale medier kan man jo skrive hvad som helst, for i modsætning til den etablerede presse er der jo ikke nogen faktakontrol på de sociale medier. Og det er ikke noget der har bekymret Donald Trump, tværtimod har han udnyttet denne manglende kontrol til sin egen fordel. Hvilket vi jo også så i de tv-debatter som blev sendt i ugerne op til valget, hvor Trump strøede om sig med tvivlsomme og urigtige oplysninger. Ganske vist blev mange af disse afmonteret kort tid efter, men på det tidspunkt var skaden jo allerede sket, og man kunne ikke forvente, at alle dem, som havde set de urigtige oplysninger på tv også ville høre eller læse om dementiet. Kunne sådan noget også ske herhjemme, ville man så spørge, og jeg frygter: ja! For i takt med at ungdommen herhjemme jo generelt har fravalgt den daglige avis og i stigende omfang også flow-tv som sin primære kilde til information og i stedet får sit daglige nyhedsfeed gennem Facebook eller andre sociale medier kan man i høj grad formode, at det også er den vej det går herhjemme. Faktisk synes jeg at jeg føler mig lidt priviligeret til trods for at jeg, selv om jeg er på kontanthjælp, fortsat opretholder mit abonnement på min morgenavis. I første omgang fordi jeg værdsætter at kunne bruge en time hver morgen på at holde mig orienteret om hvad der sker både herhjemme og ude i den store verden, men hvad skulle jeg gøre hvis avisen ikke længere blev udgivet? Jeg er jo ikke medlem af Facebook, Twitter, Instagram og hvad ellers de hedder, og jeg vil også være betænkelig ved at få mine nyhedsinformationer fra en tvivlsom kilde. Man siger jo at det første offer i enhver krig er sandheden, og jeg frygter, at vores nyhedsinformation er på vej til at udvikle sig til en krigsskueplads.
|
|