Det er sidst i november, og det betyder at de årlige julefrokoster begynder at trænge sig på. I går var jeg til den første, og det var en jeg ikke havde deltaget i før, nemlig julefrokosten hos Ethan i Lyngby, som jeg var blevet inviteret til qua min kontakt med ham gennem min whiskyklub. Til trods for at jeg ikke har drukket så meget whisky i de seneste måneder og der heller ikke blev drukket whisky i går til julefrokosten. Og hvis ikke jeg havde kendt de tre personer jeg kendte fra whiskyklubben ville jeg ikke have kendt nogen af de 19 deltagere der var berammet til at komme. Men alligevel var det ganske hyggeligt, og der blev disket op med alt som man kunne forvente til en julefrokost, lige fra sild (som var mit bidrag) over flæskesteg og Ethans hjemmelavede frikadeller med øl (han havde blandt andet brugt en 47'er som smagsgiver) til risalamande med kirsebærsovs. Og denne julefrokost gav da også inspiration til kommende møder med de andre fra whiskyklubben. Jeg havde i dagens anledning (godt nok ganske tilfældigt) taget min Captain America T-shirt på, og det skulle vise sig, at denne figur netop var Ethans helt for tiden og han havde netop alle tre film liggende hjemme for tiden. Jeg havde kun set en af dem på flyet til USA tidligere på året, så skulle jeg ikke komme forbi hos ham en af dagene og se trilogien på hans tv? Jo tak gerne, og så kunne jeg samtidig smage lidt på hans samling af Bowmore's som han længe havde inviteret mig til, men nu kunne der måske komme noget ud det. Martin havde også et par gode tilbud, da han ville lave hønsekødsuppe i starten af næste uge, og jeg måtte derfor meget gerne komme forbi, da han jo næppe ville kunne komme igennem sådan en skude suppe på egen hold. Og samtidig havde han åbenbart været lidt generet af, at jeg ikke kunne modtage emoji'er på min mobiltelefon og mente derfor, at det var på tide at jeg fik mig en 'ordentlig' mobil, en smartphone. For en af hans forretningsforbindelser købte fra tid til anden et mindre parti smartphones direkte fra producenten, således at han kunne få dem til indkøbspriser. Og med tanke på, at det jo i sin tid havde været Martin der sørgede for at jeg fik min første mobiltelefon, en lånetelefon fra hans virksomhed, så var tanken jo ikke fremmed for mig. Så det vil jeg da lige overveje.