For tredje måned i træk lykkedes det mig at få løbet mere i november måned i år end i november måned forrige år - selv om jeg ærligt skal indrømme, at det jo er nemt nok at få højere værdier når basis-udgangspunktet ikke er højere end det er. For mens jeg i november 2015 fik snøvlet mig igennem 12 km lykkedes det mig i den netop afsluttede måned at få løbet 19 km. Så det er vel ikke noget jeg bør bryste mig af, ejheller så meget, at jeg her i november for første gang siden januar har haft et gennemsnitstempo på under 9 min/km. For det skyldes jo at tempoet i januar var kunstigt lavt da jeg den måned kun fik løbet 2,2 km ialt mens november var kunstigt højt, da jeg her havde næsten halvdelen af distancen på løbebånd og jeg efterhånden ikke længere har den nervøsitet for at falde på løbebåndet, som jeg ellers har haft i flere år. Mere interessant er det så, at jeg i de seneste fire måneder har haft de fire måneder i år, hvor jeg har løbet flest km - og jeg må igen nævne at sammenligningsgrundlaget er utilfredsstillende lavt. For månedssummer på 20, 18, 20 og 19 er jo ikke specielt højt, specielt ikke når tre af de fire måneder har været længere end foregående år. Men selvfølgelig: kan jeg holde dette forhold de næste otte måneder vil det jo give mig et helt år, hvor jeg hver måned har løbet længere end året før. Tempomæssigt har de seneste tre måneder været en smule hurtigere end de foregående fem måneder, og det kan så virke noget underligt, at jeg skulle have løbet langsommere hen over sommeren, samtidig med at jeg tilsyneladende har haft kortere ture. En anden god ting er, at jeg synes fysioterapien nu giver en smule fremskridt, og nok især det, at jeg nu forsøger at bryde lidt mere regelmæssigt, for det er nu altså en god træning. Jeg er så også begyndt at svømme med Martin i Lyngby Svømmehal, selv om blodproppen stadig sætter en stopper for mulighederne. Men hvis det ikke var fordi, at jeg skulle have noget luft ind imellem, ville selve svømmetagene være udmærkede nok.