Julen er nu overstået - men det betyder ikke at julefrokosterne også er det! Jeg havde tre julefrokoster før jul - Ethans, SLMs og plejehjemmets, men jeg ser ud til at skulle have andre tre julefrokoster efter jul. To af dem har jeg netop fået afviklet her i disse dage, og den første fandt sted i forgårs, hvor Preben havde besluttet sig for at ville holde en - ikke julefrokost men en fødselsdagsfrokost for vores mor, der fyldte 79 år netop den 24. december. Han havde søgt land og rige rundt for at finde en restaurant der havde åbent 1. juledag og det lykkedes ham til sidst at finde en på Gl. Kongevej. Frokosten var navnet på restauranten, og de havde på denne dag kun julefrokoster på menuen, men det var også helt i orden. Desværre var min mor ikke så meget for at skulle ud blandt fremmede og ville hellere blive i fred og ro på plejehjemmet, og det måtte vi jo acceptere. Afbestille frokosten med kort varsel var han dog ikke til, så i stedet var det kun Preben, Lotte og mig som kørte til Gl. Kongevej. Det var ellers ganske udmærket mad de havde lavet på Frokosten og selv risalamanden manglede ikke. Vi var dog ikke gammelsultne efter Lottes store julebord dagen før, men lidt sild og snaps, æg og rejer, flæskesteg, leverpostej og ost kunne man vel altid klemme ned. Plus den føromtalte risalamande. Efter middagen blev jeg kørt hjem, så hele julen havde jeg (næsten) klaret uden at skulle betale for offentlig transport. Det slap jeg så ikke for ved gårsdagens julefrokost, hvor det var Esben, der havde inviteret. Og det plejer altid at være (endnu) en hyggelig affære der. Forrige år havde Preben og Lotte også deltaget der, og tidligere havde min mor også været fast deltager, men i år var jeg den eneste fra hans tidligere kones side. Så det var endnu en dag med mad og drikke i rigelige mængder, omend jeg holdt mig lidt tilbage fra drikkeriet denne gang. Maden var fra den sædvanlige leverandør. Høloftet i Søsum, og det smagte godt som var det hjemmelavet. Her var der dog ikke risalamande til dessert men den traditionelle frugtsalat - og det var faktisk ganske rart at få en smule afveksling i den ellers traditionelle julefrokostmenu. Så jeg kunne nærmest trille op til busstoppestedet da vi hen under aften skulle med bussen mod Stenløse. Tordenvejret var heldigvis ophørt (der var ingen af os, der tidligere havde oplevet tordenvejr i juledagene), men der var stadig slud og rusk i luften. Nu er der så et par ugers pause i julefrokosterne indtil jeg den 7. januar skal til den sidste (eller årets første) julefrokost hos Henning i hans sommerhus i Vejby Strand.