Jeg havde for knap tre måneder siden, i forbindelse med min forestående brydetur til Berlin, besluttet, at jeg ville forsøge af få en brydekamp i stand i hver kalendermåned hele vinterhalvåret igennem. Så efter de planlagte brydekampe i Berlin i oktober skulle jeg finde muligheder for at bryde de seks følgende måneder. For efter jeg var begyndt at bryde mere regelmæssigt efter blodproppen i 2013 havde jeg været noget generet af, at jeg hvert forår følte jeg skulle starte helt forfra fordi jeg typisk ikke fik praktiseret nogen brydning i vinterhalvåret. Og det skulle denne beslutning forsøge at gøre op med. I november kunne jeg så besøge GymGladiator i Wales i en weekend, og her i december skulle jeg så bryde med en fyr ved navn Tuvia fra Israel. Jeg har ellers aldrig haft noget kørende med israelere, men Tuvia ville besøge København i fire dage mellem jul og nytår. Han havde allerede skabt kontakt med mig tilbage i maj, inspireret af Nikos i Athen, og foreslog at vi kunne bryde på hans hotelværelse når han kom til København. Og da det stort set var den eneste måde for mig at få en brydekamp her i København på slog jeg selvfølgelig til. Og at bryde med Tuvia i slutningen af december kunne så passende passe ind med min beslutning om at bryde hver måned i vinterhalvåret. I tirsdags ankom Tuvia så fra Israel og indlogerede sig på Hotel King Arthur i Nørre Søgade, og allerede dagen efter skulle vi bryde. Tuvia viste sig dog hurtigt at være en rigtig vildbasse! Han havde nogenlunde samme højde og vægt som jeg havde, men var væsentligt stærkere. Hvilket dog ikke kunne overraske mig så meget da jeg snart fandt ud af, at han i fem år regelmæssigt havde trænet BJJ (Brazilian Ju-Jitsu), hvilket jeg naturligvis ikke havde nogen erfaring med, da jeg for etikkens skyld altid havde holdt mig til brydning og ikke ønskede at blande de forskellige sportsgrene. Tuvia havde nærmest et ekstra gear at gøre godt med, og når han slog over i det var det ikke meget jeg kunne gøre mod ham, men blot acceptere at være hans bryde-legetøj. Hvilket for så vidt også var ganske spændende! I de første runder holdt jeg ikke mange sekunder, men efterhånden som vi fik spillet os ind på hinanden varede runderne længere og længere tid inden jeg måtte tappe ud. Men samtidig kunne jeg høre at Tuvia pustede mere og mere og jeg tænkte, at han måske ikke havde udholdenhed nok i den lange bane, således at jeg måske alligevel til sidst kunne vinde over ham i en enkelt runde, som jeg havde gjort det i sommers med catchbear. Men nej, efter tre-fire runder måtte jeg alligevel kaste håndklædet i ringen. I dag fik vi så en omgang mere inden han skulle flyve hjem i morgen, og den omgang var meget som de foregående. Omend jeg denne gang holdt ud mod ham i flere minutter i runderne. Syv runder fik vi brydet denne dag, og jeg kunne derefter godt regne ud at jeg ville være noget mørbanket i morgen!