Nu var det altså primært brydning, som var årsagen til at jeg var kommet til Berlin igen, for der er tilsyneladende ikke nogle brydere i Danmark, som ønsker at bryde privat, og jeg er stadig noget tilbageholdende med at melde mig ind i en brydeklub, da jeg stadig ikke finder min krop stærk nok til det, med de svagheder som blodproppen i 2013 har givet mig. Alligevel synes jeg, at brydning er en god måde at få lidt aktivitet i kroppen på, så må jeg bare acceptere at jeg må rejse noget for at kunne bryde. Og Berlin giver mig tilsyneladende rigeligt valuta for pengene, specielt fordi jeg kan nyde godt af kontakten til Romano, som ikke alene kan give gratis overnatning, men jeg kan også nyde godt af de mange andre brydere han kender, som alle også gerne vil bryde med mig. Til gengæld giver jeg gerne en middag på den lokale kroatiske restaurant, hvilket jeg havde gjort i forgårs. Forrige gang jeg havde været i Berlin havde jeg blandt andet kunnet bryde med Kuschelringer som boede i Wilmersdorf, centralt i Berlin, og da han hørte jeg kom til byen igen ville han gerne have en match med mig rent privat. Ikke bare fordi han også var til scissors og bearhugs, hvilket jeg også var, men også fordi han elskede at møde en behåret bjørn, som jeg jo var. Og den glæde ville jeg da gerne give ham. Selvom det dermed betød, at det ikke ville blive Romano der kunne give mig min første brydekamp i år. Så måtte jeg i stedet banke rust med Kuschelringer. Men jeg regnede ikke med at han var så stærk og derfor ville passe fint til mig. Og måske en smule overraskende for mig fik jeg hurtigt overtaget mod Kuschelringer.
I dag skulle det så være en smule mere seriøst, for Romano havde offentliggjort en 'Matchanfrage' hos ham, og så kunne man være rimelig sikker på, at andre brydere også ville melde sig. Naturligvis var Bernd aka catchbear der, men der kom også to andre som jeg ikke havde set før: goergilein fra Cottbus og xxlbear fra Bad Hersfeld mellem Kassel og Fulda. Sidstnævnte var godt nok 14 kilo tungere end mig, men kun to år ældre, så jeg følte nok jeg kunne magte ham. Jeg kunne dog ikke magte mig selv, for i det indledende slag løftede han mit (dårlige) højre ben op og jeg faldt bagover. Han blev derved mere overrasket end mig selv, og da han forsøgte at bremse mit fald forstrakte han sit eget ben og gjorde derved sig selv ukampdygtig. Han var dog klar til kamp et kvarter senere, men jeg kunne tydeligt mærke at han ikke havde så meget kraft som han burde have. Så selv om jeg skånte ham i vores kamp kunne jeg relativt let vinde over ham i dag. Så håber jeg bare at vi kan bryde igen senere, for jeg fornemmer at vi passer godt til hinanden.

xxlbear fanget i min legscissor.