Selv om jeg nu ikke længere er suppleant i bestyrelsen for min andelsboligforening var jeg aligevel blevet inviteret med til den årlige bestyrelsesmiddag, da man uvist af hvilken årsag havde besluttet at holde den efter generalforsamlingen og ikke i november, sådan som vi efter traditionen ellers havde gjort i de snart 30 år vi havde holdt en bestyrelsesmiddag. Middagen blev denne gang afholdt på Famo Metro lige ved Lille Triangel, og for at spare på pengene valgte jeg at gå derned, hvilket kun tog omkring 40 minutter - omend det nok ikke ville have været meget hurtigere at tage bussen. Det var dagens menu, der i en fem-retters version var på kortet i dag, omend det med de mange antipasti vel snarere var otte retter. Jeg valgte som den eneste fiskemenuen, da jeg i dag ikke får så meget fisk efter at min lokale fiskehandler har lukket butikken. Formanden fik strikket en vegetarisk version sammen til sig selv, mens de fem øvrige så tog den traditionelle kød-version. Jeg kunne dog svælge i fisk, og som antipasti var der efter en gang radiser med salat og Bagna Cauda sauce både blækspruttesalat, capaccio på tun og dybstegt torsk med hjemmelavet citronmayonnaise. Næste ret(ter) var en fremragende blækspruttesuppe med croutoner og pastaretten var linguine med blåmuslinger. En såre simpel ret, som dog var ganske fortræffelig. Generelt var jeg dog positivt overrasket over de gode blæksprutter kokken havde kreeret. For når jeg ellers har fået blæksprutter har blækspruttekødet bevæget sig mellem udkogt og gummiagtigt. Men sprutterne her var dejligt al dente, men så heller ikke tilberedt mere, så de virkede som reelle stykker kød - og det gjaldt især de små sprutter som lå i suppen! Til hovedretten blev jeg ved torsken, som her i den hellige treenighed var flere dejlige stykker med cremet kartoffelmos og spinat, og til dessert var der Crostata med ricottaost og chokolade. Hvilket nok var det svageste punkt, men jeg har jo aldrig været den store ynder af chokolade. Et andet svagt punkt var den ganske mådeholdne brug af vin til maden, men det bør man i stedet klandre bordbestyreren for. For en flaske hvid og en flaske rød til syv personer var efter min mening klart for lidt til en fem/otteretters menu. Men menuen var ganske udmærket, omend der nok var mere lækker mad end solid mad, og det plejede jo ikke helt at være sådan på de tidligere bestyrelsesmiddage. Omend jeg dog ikke havde brug for gå forbi pølsevognen på vejen hjemover; i øvrigt havde pølsevognen lukket på dette sene tidspunkt. Den samlede regning løb kun op i 4665 kroner, nok på grund af vores begrænsede vinforbrug. Jeg havde ellers tænkt på at slutte af med et glas limoncello inden vi gik derfra, men i stedet var vi et par stykker, der gik på kitjn i Århusgade for en afsluttende cocktail.