For få dage siden var der i radioen et tema om hvorvidt det bare er no-go eller efterhånden alment accepteret at smugkigge i kærestens telefon. Og lytterne mente generelt at det ikke var noget man gjorde - men samtidig var der en stor gruppe der måtte vedkende sig, at det havde de nu gjort alligevel, og flere argumenterede tilmed for, at det i deres optik var helt i orden, så man kunne få de informationer, som partneren måske ikke havde lyst til at videregive selv. Et emne, som kan afstedkomme ønske om hemmeligholdelse i forholdet er tilsyneladende brydning, hvilket jeg ofte har undret mig over. For jeg er af den opfattelse, at hvis ens partner godt kan lide at bryde er det en aktivitet, som partneren bør være stolt af, men det er underligt nok sjældent tilfældet, for specielt kvinder kan have svært ved at acceptere hvis deres partner dyrker brydning. Måske underbygget af medierne, som altid har set brydning som en homoerotisk sport, og det er det jo ikke nødvendigvis. Derimod har jeg ofte haft antipati for dem, som derfor forsøger at holde det hemmeligt for deres partner at de bryder, for jeg har altid gået ind for at man skal stå inde for det man gør. Men har alligevel været ude for, at min modstander har aflyst kampen fordi den ikke kunne holdes hemmelig for deres partner. Og nu skal jeg åbenbart også hvirvles ind i ægteskabelige skærmydsler i forbindelse med at jeg om et par uger skal til Hildesheim for at bryde. En af dem jeg skal bryde med er en fyr ved navn Mishi, og han havde som de fleste andre mødt mig på MeetFighters. Men forsvandt derfra igen, hvorefter jeg fremadrettet skulle kontakte ham pr. email. Og for en halv snes dage siden skrev han, at jeg ikke længere skulle skrive til ham, for han ville kontakte mig når han var kommet til Frankfurt. Men så fik jeg en email fra ham i søndags, og det undrede mig lidt. Jeg havde på fornemmelsen at hans konto måske var blevet hacket, men det lettere ubehjælpsomme engelsk var det samme som Mishi havde brugt. Det skulle snart vise sig, at Mishis emailkonto ganske rigtigt var blevet hacket - af hans kone. Jeg vidste godt nok ikke at han havde en kone, for hvis han på et tidspunkt havde nævnt det var det i hvert fald ikke noget jeg havde fæstnet min opmærksomhed ved. Men hun havde i hvert fald fundet ud af at han skulle bryde med mig og flere andre i Tyskland og spandt sig så ind i de ofte hørte fordomme om erotik mellem mænd. Jeg forsøgte så at slå det hen i tråd med min standard opfattelse, men som så mange andre kender jeg jo ikke kvinders tankegang - hvem gør det? I går havde hun så skrevet, at når jeg læste denne mail fra hende ville hun være død, men alligevel har hun i nattens løb sendt mig yderligere to emails. Behøver jeg læse dem? Næppe, for efter eget udsagn er hun jo død nu, og jeg ser ingen grund til at kommunikere med spøgelser.