Værten selv, Ecki a.k.a. sportynord, fik jeg også brydet med som den sidste i rækken i søndags, og jeg vidste ikke meget mere om ham end hvad jeg havde kunne læse mig til på MeetFighters' hjemmeside. Nemlig at han var 76 år gammel, 20 cm lavere og 25 kg lettere end mig. Så jeg kunne vel ikke forvente den store modstand fra hans side, men jeg havde fået at vide fra kleiner kerl i Berlin at man ikke skulle undervurdere ham, for det var kun lykkedes Romano at vinde over ham en enkelt gang. Ecki boede alene i et stort hus i midtbyen, hvor han takket være sin tidligere tid som lærer i byen ofte havde studerende boende i længere perioder. I kælderen havde han indrettet ikke bare sit eget motionsrum men også et matroom som vi naturligvis benyttede os af. Så da vi brydede sammen i søndags var jeg forberedt på lidt af hvert. Han var overraskende stærk af en 76-årig at være, men som gammel gymnastiklærer vidste han hvordan han skulle holde sin krop ved lige. Jeg burde nok have undladt at benytte mig af min vægtfordel, men det følte jeg alligevel nødvendigt flere gange. Jeg fik dog presset ham op mod en gymnastikribbe til sidst, og her gav han op. Dagen efter skulle vi så have en runde mere, og søndag havde jeg nok været for træt til at give den fuld skrue, for mandag var jeg frisk efter en god nats søvn i hans fremragende seng, så her havde jeg ikke større problemer med at vinde over ham. Tirsdag skulle vi dog være mere kulturelle. Jeg vidste jo ikke hvad Hildesheim havde at byde på, ikke andet end at der var en rasteplads ude ved motorvejen ved navn Hildesheimer Börde, hvor jeg henved 30 år tidligere var blevet sat af af Gerhard for at blive samlet op af Kim Sejberg så vi kunne fortsætte til Alperne for at klatre. Hildesheim viste sig at være en 1202 år gammel by, og allerede da jeg var blevet afhentet på banegården lørdag aften og havde gået gennem byen til Ecki havde jeg bemærket en række interessante bindingsværkshuse ved byens gamle markedsplads. Senere skulle jeg erfare at de var genopbygget efter et massivt bombardement ved slutningen af Anden Verdenskrig. Hildesheim var dog ikke blot kendt for de mange bindingsværkshuse, som før krigen havde givet byen tilnavnet 'Nordens Nürnberg', og som ved bombardementerne og den efterfølgende ildstorm blev destrueret for 90%'s vedkommende. Byen havde også flere spændende kirker og mange andre bygninger, blandt andet byens Stadtgeschichtliche Museum im Knochenhaueramtshaus, som bestemt vil være værd at kigge nærmere på. Uden tvivl en by som jeg må håbe at komme tilbage til.

Knochenhaueramtshaus ved Markt i Hildesheim,
genopbygget 1987-89.