Nu har den svenske ID-kontrol af alle, der gerne vil krydse grænsen til Sverige stået på i over et år, til stor irritation for de mange, der dagligt skal krydse grænsen for at komme til og fra arbejde på den anden side af grænsen. Det var jo ikke det vi var blevet lovet da der for nogle år siden blev indgået en aftale om at integrere de trafikale forbindelser på begge siden af grænsen og gøre transport på tværs af Sundet nemmere for begge parter. Regionaltogene skulle køre mellem Helsingør og Helsingborg uden togskift, og de skulle køre i sit eget selskab med deres øresundståg, lød det ved skåltalerne. Men siden er det kun gået tilbage. Øresundsselskabet blev skilt ad igen, i hvertfald for den danske vedkommende, og den svenske ID-kontrol satte en mur ned langs med grænsen mellem Danmark og Sverige. Selv har jeg ikke været den store rejsende på tværs af grænsen, men jeg er vokset op i en tid, hvor det ikke var mere besværligt at tage til Malmö end at tage til Albertslund. Men jeg satte pris på den direkte forbindelse fra København til Sverige, og trods tvangsmæssig udstigning i lufthavnen for ID-kontrol er det trods alt bedre end i gamle dage hvor man skulle med flyvebåden fra Havnegade til Skeppsbron og derfra vade over til Centralstationen i Malmö For selv om jeg ikke krydser grænsen til Sverige på daglig basis har jeg næsten altid den store rygsæk med når jeg skal til Sverige, fordi det normalt implicerer en længere vandretur, og når jeg endelig har fået placeret mig og min bagage i toget er det dumt at skulle ud igen på lufthavnsstationen, blot for at vise det pas jeg aldrig tidligere har haft brug for at vise når jeg skulle til Sverige. Og hvad hvis jeg vil genoptage mine tidligere flerdages vandreture længere oppe i Sverige, tilmed med en udenlandsk makker, som der lige for tiden er snak om? Ganske vidst vil han jo være forberedt på det, da han jo selv vil være kommet med fly og derfor naturligvis vil have den nødvendige dokumentation, men når jeg har taget udlændinge med til Sverige har det jo også været for at vise åbenheden i de skandinaviske samfund. Og den åbenhed er nu en saga blott!