I lørdags havde jeg besøg af Nikolaj, og det plejer som regel af blive en ganske fornøjelig affære, da vi begge har interesse i sleepsacks, både at blive pakket ind og leget med og selv at pakke makkeren ind og lege med ham. Men underligt nok var det ikke rigtigt noget der tog kegler i dag. Nikolaj blev pakket ned i min læder sleepsack, og jeg havde regnet med at han skulle tilbringe et par gode timer der - men sådan skulle det ikke være denne gang. For allerede efter fem kvarter måtte han bede om at blive pakket ud igen, uden at jeg havde mulighed for at lave den afsluttende forløsende udløsning. Derefter var det min tur, og med min yndlingshætte på blev jeg pakket ned i min neopren slepsack. Det er jo altid en rigtig god fornemmelse at ligge tæt indesluttet i den varme, bløde og glinsende neopren uden at kunne have indflydelse på hvad der kunne ske - men måske jeg tænkte for meget på, at jeg om et par uger igen vil blive pakket ned i Reinhards oppustelige gummisæk i Berlin. Men sådanne tanker om fremtiden blev overmandet da først Nikolaj tog fat på at rive den af, for jeg kunne jo ikke gøre noget når først jeg var lukket ned i sleepsacken, eller sige noget med min yndlingshætte på. Ikke andet end at stønne af tilfredshed og spænde mine bugmuskler selv om Nikolaj sad på mine solide lår.
Dagen efter blev jeg dog udfordret på en anden måde. Jeg havde meldt mig som frivillig bartender ved eftermiddagens Hot Sunday i SLM, for det er et af de få events der finder sted i min vågne periode og ikke om natten hvor jeg ligger hjemme og sover. Jeg plejer ellers ikke at give den som bartender, da jeg ikke kan finde ud af den nye elektroniske styring af lys og lyd i klubben, men lange bajere over disken skulle jeg nok kunne finde ud af. Klubben var jævnt fyldt denne eftermiddag, og der var vel omkring 70 gæster, hvilket jeg jo ikke er vant til fra mine bondage events. Men vi var jo tre mand i dag til at styre baren. Udfordringen var for mit vedkommende på et helt andet plan, for siden jeg var blevet ramt af blodproppen har jeg ikke stået op i så lang tid. Jeg mente nok mine ben kunne klare at jeg stod op en times tid, og da jeg konstant skulle gå fra bardisken til køleskabene og tilbage var det jo en mere afvekslende belastning af benene. Men at der skulle gå tre timer før jeg fik behov for at hvile benene ved at sætte mig på bardisken overraskede mig nu alligevel. Men jeg var glad da jeg kom hjem igen søndag aften, og både mandag og tirsdag bevægede jeg mig stort set ikke fra sofaen derhjemme. Alligevel var det tilfredsstillende at jeg ellers klarede opgaven fint.