Det var ikke bare Ralf jeg brydede med i Pankow. Ligesom forrige gang jeg havde besøgt ham, i januar, fik jeg også brydet med hans roommate Tom - og heller ikke med ham fik jeg et ben til jorden. Måske jeg slet ikke var så god en bryder som jeg gik og håbede på. Ganske vist kan jeg ikke håbe på så meget med den begrænsede erfaring i brydning jeg har, men alligevel. En kraftig strømpil ville jeg jo få om lørdagen, hvor Romano traditionen tro holdt åben brydekomsammen. Her fik jeg et gensyn med de to Bernds a.k.a. catchbear1 og xxlbear samt Kurti a.k.a. goergilein. Ofte plejer der også at være nogen jeg ikke havde set før eller brydet med, og det var der også denne gang med Martin a.k.a. RingerBRB. Martin havde ikke hele dagen til rådighed, så naturligvis gik han til stålet med det samme og brydede med to af de andre inden jeg skulle møde ham på måtten. Egentlig fik jeg derved mulighed for at kunne lure hans taktik af inden jeg skulle bryde med ham, men det har jeg aldrig været god til. Og han var stærk og udfarende, så det tog ikke lang tid før jeg lå i kanvassen. Det gik heller ikke meget bedre da jeg skulle bryde mod vores vært Romano som den næste. Vi plejer at være nogenlunde jævnbyrdige, således at han vinder nogle gange mens jeg vinder andre gange. Specielt husker han en af vores første kampe hvor Ralf havde været på besøg, og jeg havde udstyret ham med en kastaniefarvet leotard, hvorefter han havde udraderet os begge på stribe. Hvorefter Romano havde udnævnt denne kastaniefarvede leotard til en vindertrikot, da man med den på tilsyneladende kunne klare alle modstandere. Og måske var der noget om snakken, for jeg havde en tilsvarende navy leotard som var et nummer mindre end de andre jeg havde, og som jeg derfor ikke kunne være i. Denne navy leotard havde jeg nu givet til Romano så den i det mindste kunne blive brugt mere end at ligge hjemme i kassen. Tilsyneladende virkede også denne navy leotard godt på ham, for efter få minutter lå jeg også med ryggen i måtten med Romano ovenpå mig, selv om han var både mindre og lettere end jeg. Jeg skulle måske tage den kastaniefarvede med næste gang jeg besøger Romano så vi kan få afgjort den sag en gang for alle. Næste modstander for mig i rækken var xxlbear, og den kamp blev hurtigt overstået. Jeg havde ganske vist vundet over ham da jeg havde brydet med ham i januar, men dengang havde han nærmest været ukampdygtig på grund af et forstuvet ben. Denne gang var han dog tilbage med fuld styrke og havde tilsyneladende brug for en revanche. Hvilket han naturligvis også fik, fuldt fortjent og tilkæmpet. Min sidste modstander denne dag blev så den anden Bernd, catchbear1, og ham har jeg efterhånden haft en del hyggelige brydekampe med. Nogle gange vinder han og nogle gange vinder jeg, men jeg kan ikke undlade at fundere over, om ikke han bare giver mig mulighed for at komme ovenpå fra tid til anden. Han er jo catcher, og for sådanne er den kampmetode jo ikke så sjælden.

Romano får hurtigt overtaget med sin nye navy leotard,
som jeg havde givet ham.