Det er snart et år siden at jeg af Socialforvaltningen herhjemme blev sendt ud i arbejdsprøvning i BaneDanmark for at kommunen kunne finde ud af, om jeg var berettiget til at få et fleksjob og hvilke skånehensyn der i givet fald skulle tages for at jeg ville kunne bestride et arbejde. Og selv om min vejleder ved Hans Knudsen Instituttet tilsyneladende ret hurtigt faldt ud af, at jeg kun havde henved 25% af min arbejdsevne tilbage skal kommunen altså bruge noget længere tid til at nå til samme konklusion - eller til en konklusion overhovedet. De ville have udtalelser fra min alment praktiserende læge og fra min fysioterapeut. Hvilket vel ikke kunne tage så lang tid, men noget må være gået skævt i systemet da min vejleder på Jobcentret i sommers sagde, at jeg godt kunne tage mig en lang sommerferie - hvilket jeg stadig gør, selv om sommeren senere blev til vinter og nu er blevet til forår. Men i slutningen af februar kunne jeg endelig bestille en samtale med min læge. Hvilket dog krævede en veloverlagt strategi, for jeg skulle jo ikke være for 'omstillingsparat' som det hedder i disse dage så jeg ikke kunne blive berettiget til et fleksjob, men på den anden side skulle jeg jo heller ikke sætte mit lys under for stor en skæppe. Uafhængigt heraf var jeg i går til min årlige kontrol på Rigshospitalet, og min faste læge der har jeg det jo rigtig godt med. For da min krop tilsyneladende har det rigtig godt med min efterhånden mere regelmæssige brydning måtte jeg hellere fortælle ham det - og det kunne han faktisk godt billige så længe jeg ikke får nogle skader derved. Og det får jeg næppe, da alle dem jeg har brydet med har været 'safe and sane', og i så fald kunne jeg blot fortsætte med at bryde. I dag var jeg så endelig til samtale hos min fysioterapeut, og ligesom hos min praktiserende læge havde jeg mest på fornemmelsen, at hun blot ville hive den gamle rapport frem fra arkivet og ændre datoen inden hun sendte den til kommunen. Jeg føler mig mest hensat til min tid hos postvæsenet hvor der blev sat himmel og jord i bevægelse for at jeg skulle skaffe en lægeerklæring for en sygdom til trods for, at jeg var igen startet på jobbet en uge forinden. Og da endelig jeg havde skaffet den lægeerklæring lagde vagtmesteren den blot ned i en skrivebordskuffe og sagde, at det var lige det han manglede. Og den blev aldrig efterfølgende brugt til noget. Men forhåbentlig kan kommunen bevilge mig et fleksjob, med mindre de glemmer denne igangværende sag forinden.