Det sker nok ikke så sjældent at jeg drømmer når jeg sover om natten, og ikke så sjældent kan jeg faktisk huske hvad jeg oplevede under denne drøm. Drømmene betragter jeg oftest som diverse indtryk, som hjernen rydder ud i under den daglige eller rettere natlige oprydning, men ofte kan disse drømme også være en form for visualisering, hvor hjernen behandler de forskellige udfordringer den har, og det var muligvis et udslag af dette der gav anledning til den drøm jeg havde her i nat. For her i nat var jeg i gang med at bestige et bjerg, og det ikke et hvilketsomhelst bjerg, men Mount Everest, hverken mere eller mindre. Men i det øjeblik det gik op for mig, at det drejede sig om Mount Everest vidste jeg at det måtte være en drøm, at det ikke kunne være sandt. For jeg har jo aldrig haft nogle intentioner om at bestige det bjerg. Men det var nu ellers en god drøm, så jeg kunne blive hængende i den, men så indtrykkene herefter med en vis skepsis. For de vanskeligheder der er forbundet med at bestige så højt et bjerg var jo ikke til stede. For selv om jeg jo altid har været god til at gå i højden ville jeg nu ikke kunne gøre det så ubesværet som jeg gjorde i drømmen, selv før blodproppen. Men jeg vidste jeg var vendt om for sent, for jeg havde først begyndt nedstigningen klokken halv fire. Hvorvidt jeg skulle have nået toppen fortabte sig i det uvisse, men det kunne ikke være sandt at stien ned skulle være så god og bred en grussti, og det var tvivlsomt om jeg kunne småløbe ned derfra som jeg gjorde i drømmen. Ergo måtte det være en drøm!
Efterhånden vågnede jeg op og tænkte så på, hvad denne drøm kunne betyde. Sandsynligvis var det simpelt hen for længe siden at jeg havde besteget et bjerg, og måske det kunne have været en hentydning til de bjerge jeg har i planlægningsfasen når jeg bliver klar til det. Måske de to toppe jeg har kig på i Brecon Beacons som jeg måske kan bestige til efteråret eller næste år? For her vil det jo være mere realistisk med gode og brede grusstier end det vil være på Mount Everest!