Jeg plejer ellers at sige, at jeg en gang om måneden tager ud og besøger min gamle rejsekammerat Erik i Hvalsø, hvorefter vi sammen tager ud i hans sommerhus og laver forskellige praktiske opgaver, det være sig mindre reparationer på hans hus, forskellige malingsopgaver, fældning af træer eller som oftest for mit vedkommende, kløvning af brænde. Denne gang havde jeg faktisk ikke været der siden februar, hvor vi vadede rundt i nyfalden sne, men den slags pjat var vi heldigvis ikke udsat for denne gang, hvor vi mandag og tirsdag var taget op i hans sommerhus. Og ikke blot var det to måneder siden jeg sidst havde været her, men det var endnu længere siden at jeg havde kløvet brænde, og jeg kunne lissom føle i min krop at den faktisk trængte til at blive brugt, selv om jeg havde været ude og løbe en længere tur i den foregående uge. Men vi havde fældet et træ i februar, så jeg vidste at det lå klar til at blive kløvet; det skulle blot deles op i 'mundrette stykker', der ville passe både i kløveren og senere i brændeovnen. Så Erik startede med at dele tømmeret op i disse mundrette stykker, og så kunne jeg gå i gang med at kløve mens Erik kunne lave det afsluttende finish på den terrasse han havde bygget til 'mit' anneks vinteren over. Men jeg følte at det var godt at lave noget fysisk igen, for selv om jeg jo havde Eriks elektriske kløver til rådighed skulle tømmerstokkene alligevel løftes op på kløveren - og det flere gange, for da det var så nyfældet træ var det stadig saftspændt, med det resultat at træstykkerne ofte sprang fra hinanden når de blev kløvet, og så skulle de jo samles op igen. To gange hver dag måtte jeg holde en pause efter halvanden times arbejde fordi jeg var øm i ryggen. Kløveren havde ikke den rette arbejdshøjde for mig, da den var lidt for lav, men der var vel en grund til at den ikke var højere, for når den ikke var højere end den var skulle jeg jo ikke løfte tømmerstykkerne så højt. Men det lykkedes mig alligevel at ændre hele grantræets stamme til pejsebrænde, og så lavede Erik lige lidt afsluttende kløvning af noget egetræ havde havde liggende. Og et kvarter senere måtte han give mig ret i at kløveren nok var for lav.