|
|
Hvad står Liberal Alliance egentlig for?
|
Tirsdag, 25.04.17
|
For nogle år siden dukkede der endnu et parti, Liberal Alliance, op på den politiske arena, og da jeg kunne konstatere, at det blot var endnu et parti, der ville kæmpe om de mange blå mandater, der tilsyneladende er efterspørgsel for, ikke bare i Danmark, men også i udlandet. Og da den blå (gad egentlig vide hvorfor de bliver kaldt de blå) politik ikke længere har min store interesse da jeg nu er gammel nok til at vide, at tilhængere af den blå blok kun er interesserede i at mele deres egen kage, har jeg aldrig sat mig nærmere ind i hvad det parti egentlig stod for. Men for knap to år siden, i forbindelse med valgkampen i 2015, udgav partiet en lille mørkeblå bog, omhandlende 100 grunde til at stemme på Liberal Alliance. Den bog havde jeg aldrig hørt om, selv om den uden tvivl nok vil kunne findes på internettet, men i lørdags bragte Politiken en liste over disse 100 grunde til at stemme på LA, og i hvilket omfang de har opnået deres mål, specielt med tanke på, at de nu i et par måneder har siddet med i regeringen sammen med Venstre og Konservative. Og for mig var det jo en god anledning til at finde ud af, hvad dette parti egentlig står for, og i hvilket omfang jeg kan legitimere mig med dem. Er de bare ude efter at skaffe flere penge til dem, der har nok i forvejen, til skade for landet og naturen som sådan, eller er der blot en smule fornuft i deres politik? Ifølge Politikens opgørelse er det kun 11 af partiets 100 punkter, der er blevet gennemført, og af de 11 er det kun fire af dem, som jeg selv ønsker at skrive under på. Hvilke er Medarbejderaktier som lønform, Hårdere straffe for kriminalitet, Stærkere bekæmpelse af pirateri og til dels Effektivisering af forsvaret. Hvorimod jeg ikke ønsker at stå inde for Liberalisering af planloven og taxiloven, en Sænkning af kontanthjælpen, at Skat ikke må betræde privat grund uden dommerkendelse, en Bevaring af retsforbeholdet, Gødning efter ligevægtsprincippet, Afskaffelse af obligatoriske randzoner og Højere hastighed på vejene. Men Liberal Alliance er jo kun en del af vores treparts-regering, så det er måske mere rationelt at se på, hvad regeringen arbejder på, da succeser og fiaskoer her og nu jo kun er et øjebliksbillede. Der er dog 37 af disse 100 punkter, der er under behandling i regeringens maskineri, og blandt dem, jeg har kendskab nok til, kan jeg støtte 2/3 af forslagene. Så jeg taget det som udtryk for, at den nuværende regering er mere blå end godt er.
|
|