Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. april 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Endnu en brugbar måned Søndag, 30.04.17

Ligesom i de foregående måneder har jeg også løbet mere i april 2017 end jeg havde gjort i april 2016, men det kan nu ikke være så overraskende. For som jeg fandt ud af i forrige måned har hovedårsagen i de seneste måneder nok været, at jeg i de seneste tre måneder har været arbejdsramt hos BaneDanmark. Så hvor jeg i april 2016 måtte nøjes med at løbe 2 km kom jeg her i april 2017 op på 19 km. Men det er så heller ikke helt så pænt som man skulle forestille sig, for i april 2015 fik jeg løbet 27 km! Så der er stadig nogen vej tilbage. Tempomæssigt havde jeg her i april 2017 et snit på 9:10 min/km mens jeg i april 2016 havde et snit på 11:56 min/km på de enlige knap to km i Ellingelyng. Og i april 2015 et snit på 9:25. Så noget kunne tyde på, at de seneste måneders højere tempo er mere en blot en tendens. Og det er ikke blot fordi jeg træner mere på fysioterapiens løbebånd at det går hurtigere, for af de 19 km jeg har løbet her i april var det kun 4,4 af kilometrene der var på bånd. De to udendørs ture denne gang var ud over den efterhånden sædvanlige tur i Furesøparken den 9 km tur til Raadvad, som jeg havde varslet i forrige måned. På brydesiden har der ikke været så megen aktivitet, vel nok fordi jeg ikke kom til Berlin i april. Til gengæld kom jeg til Frankfurt, hvortil jeg var blevet inviteret af Fabrizio fra Napoli, som jeg egentlig havde planlagt at skulle have brydet med hvis jeg var kommet til Paris i juni sidste år. Men den tur blev ikke til noget, så det var heldigt at jeg så kunne møde ham i Frankfurt. Men han var uventet stærk, så den kamp varede ikke så længe inden den måtte afbrydes da jeg begyndte at bløde fra et sår i panden. Næste måned har jeg ikke nogen brydeaftaler, men jeg håber da på at jeg kan bryde med Peter i Gershøj

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.