Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. maj 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Under Armour Heat Gear - nu også i kongeblå Mandag, 01.05.17

Jeg har altid haft en svaghed over for Under Armours Heat Gear serie, og selv om de fleste andre sportstøjsproducenter i dag er hoppet med på bølgen kan jeg ikke lade være med at dreje hovedet når jeg ser en fyr iklædt en dejlig tynd og stramtsiddende trøje, hvorigennem alle torsoens muskler aftegner sig - og endnu bedre når jeg kan se Under Armour's logo på trøjen. Som for ti år siden, hvor jeg var i motionscentret og herefter blandt andet skrev følgende i min weblog: "Det var en ren nydelse at se ham i romaskinen. Han havde allerede arbejdet en del, hvilket jeg kunne se af den nærmest gennemsvedte trøje, og fyrens muskler aftegnede sig lige så tydeligt gennem den tynde trøje. Det var derfor et fantastisk studie at se selv de mindste rygmuskler arbejde og trække sig sammen under belastningen, tydeligt afsløret af den våde trøje, og jeg overvejede seriøst om ikke jeg skulle tage et sæt mere i den maskine jeg selv arbejdede i, selv om jeg egentlig var færdig med mit program."
Det var de tætsiddende Compression Gear trøjer fra deres Heat Gear serie som fra starten af årtusindet havde fået mig til at interessere mig for Under Armour tøj, og da jeg nogle år senere endelig fandt ud af hvem der producerede dem kunne jeg bestille mine første to trøjer fra USA. To trøjer, der efterfølgende blev til mange flere. Desværre ser det ud til at succesen nu er ved at blive udvandet, for jeg ser mere og mere hyppigt det karakteristiske symbol placeret på mere modepræget, eller endnu værre: løsthængende tøj. Hvad skulle ideen være med det? For Under Armour har for mig altid været stramtsiddende så det kan følge kroppen i alle sine bevægelser. Dengang for ti år siden havde jeg bemærket en fyr som arbejdede i romaskinen i en kortærmet kongeblå FullT trøje, og dengang havde jeg selv kun den ærmeløse udgave som jeg havde købt et halvt år forinden, men efter at have set fyren i motionscentret og en anden fyr under Pikes Peak året forinden, begge iført den samme kongeblå UA trøje, havde jeg følt mig kraftigt inspireret til også selv at købe den kortærmede version. Hvilket jeg så gjorde i juli 2012, hvor jeg fra partneren til en af mine gode lycra venner i Californien købte hans kongeblå trøje. Og siden har brugt den ofte når jeg træner i motionscentret igen - eller som her i 2013, hvor jeg er på bytur i Dresden.
Dagblog 22. maj 2007: Et smukt syn


På konditori i det centrale Dresden i april 2013.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.