Navigation:    
Start  >  Blog 
> 8. maj 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Den schweiziske maskine død på Nuptse Mandag, 08.05.17

Mandag 08.05.17 - Den schweiziske maskine død på Nuptse
Den berømte bjergbestiger Ueli Steck blev i går morges (30. april, red.) fundet død på Mount Everest i Nepal. "Han gled på en skråning nær Camp 2 og styrtede i døden", siger Durga Dutta Dhakal, der er generaldirektør i Nepals turismedepartement. Ueli Steck blev kaldt 'den schweiziske maskine' på grund af sine mange hastighedsrekorder som bjergbestiger. Han var kendt som en pioner inden for bjergbestigning, fordi han blandt andet også klatrede via nye ruter. Så kort var nyheden om Ueli Stecks død omtalt i Politiken for en uge siden, men jeg havde måske fået nærmere nyheder herom såfremt jeg stadig havde været medlem af bjergklubben. Og måske alligevel ikke, for i det sidste år jeg havde været medlem havde jeg overhovedet ikke fået nogle nyheder at vide gennem klubben. Jeg vidste jo godt, at klubben for nogle år siden, dengang jeg stadig sad i bestyrelsen, meddelte, at internettet ville være det fremtidige informationsmiddel fra klubben. Selv om jeg allerede på det tidspunkt satte tvivl ved lovligheden af, at generalforsamlingen kun kunne indkaldes gennem klubbens debatforum på nettet. Med det resultat at jeg efterfølgende ikke kom til generalforsamlingerne selv om jeg var medlem, idet jeg ikke vidste noget om at der skulle være generalforsamling. Jeg omtalte Ueli Steck for ti år siden her på min dagblog da han havde besteget Heckmair-ruten på Eigers nordvæg på den forbløffende korte tid af 3 timer og 54 minutter, men sådanne rekorder skal vi ikke se igen fra Uelis side. Uelis hjemmeside fortæller om de nærmere omstændigheder ved hans dødsfald blandt andet, at Ueli den 30. april kl. 04.30 forlod Everests Camp 2 i 6400 meter, for efter at have krydset gletscheren frem til Nuptse sammen med franske Yannick Graziani, gik i gang med en solobestigning af Nuptses nordvæg. Ueli styrtede senere, omkring kl. 09, fra væggen i cirka 7600 meters højde. Ueli blev efterfølgende bjærget fra bjerget cirka tusind meter længere nede ad bjerget og fløjet til hospitalet i Kathmandu. Årsagen til Uelis styrt kendes dog endnu ikke.
http://www.uelisteck.ch/en/ Link ikke længere aktivt!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.