Nå, men det lader til at jeg er blevet lidt mere realistisk i mine drømme om bjergbestigning, for i nat var jeg en tur i Berner Alperne. Var kommet til en dejlig lejrplads og havde kun to dages vandring tilbage. Denne dags etape gik i næsten samme højde frem til et sted, hvor jeg havde planlagt at holde frokostpause, og derefter op over et pas til lejrpladsen på den anden side, og herfra ville der blot være en simpel vandring ned i dalen, hvor jeg ville blive hentet af de andre. Det var en dejlig sommerdag, rigtigt shortsvejr, men jeg synes ikke rigtigt jeg var godt nok udrustet. For selv om jeg havde hele min oppakning med mente jeg ikke der var nogle shorts i bagagen. Og når jeg kiggede over til passet syntes jeg at der hang faretruende skyer over bjergene, så jeg overvejede om jeg skulle tage bjergbanen frem til det sted, hvor jeg skulle holde frokost. I det mindste kendte jeg stedet, stadig ifølge drømmen, men sjovt nok kunne jeg ikke lige komme på hvad stedet hed. Og i øvrigt syntes jeg at det var lidt uoverkommeligt at skulle slæbe hele min bagage op over passet. Jeg havde det jo ellers godt her, havde lige taget min morgenmad og var ved at pakke sammen til dagens etape. Men jeg havde nogle store skåle jeg havde brugt til morgenmaden, hvor kom de nu fra? Nå ja, jeg havde jo overnattet i forbindelse med en hytte, så jeg gik ind for at levere skålene tilbage. Her var de andre også, men om de skulle vandre dagens etape sammen med mig mente jeg nu ikke. Måske de bare ville tage bjergbanen hele vejen til der hvor vi skulle mødes i morgen. Det var dog sikkert, at den kommende nat skulle jeg sove alene i mit telt ude i bjergene, og det var først i morgen eftermiddag jeg skulle mødes med de andre.
Egentligt pudsigt, så realistiske mine drømme kan være - og alligevel er der ting og sager, som ikke rigtigt hænger sammen. Og hvem var "de andre" mon?