Navigation:    
Start  >  Blog 
> 30. juni 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  For megen aktivitet i juni? Fredag, 30.06.17

Umiddebart ser det ud til at jeg ikke har været så løbemæssigt aktiv her i juni måned, for det er kun fire gange jeg har været aktiv løbende, hvilket er det halve antal gange end hvad jeg fik løbet i den foregående måned. Alligevel er det lykkedes mig, også i denne måned at få afviklet flere kilometer end jeg gjorde i samme måned det foregående år, til trods for at jeg her i juni har haft to udlandsture, og begge af omkring en uges varighed: dels en femdagestur til Lindow hvor jeg var til brydecamp ligesom i 2015, og dels en tidagestur til Dresden i anledning af min kammerat Andys fødselsdag. Så selv om jeg her i juni kun fik løbet 19 km, og altså noget mindre end i maj måned i år, så har jeg alligevel også i denne måned fået løbet mere i år end i samme måned forrige år. Det skyldes så også, at der har været færre ture ved fysioterapien og de fleste løbeture derfor har været udendørs - hvilket dog ikke skal ses som en fordel, for jeg har kun været til fysioterapi en gang i juni og jeg burde da nok være der mindst en gang om ugen, for det er jo kun godt for min krop. Det samme kan jeg sige med mine ture i motionscentret, hvor jeg kun har været to gange i juni måned, og det burde ligeså ske en gang om ugen. Men i begge tilfælde skyldes de manglende aktiviteter nok mine to udlandsture, selv om det vel egentlig kun er en bortforklaring. Til gengæld har jeg fået brydet i rigelig mængde da jeg havde seks sessions i Lindow, og derudover også havde en ekstra seance i Dresden. Brydning har jeg også altid ment var godt for min krop, men med majs aktiviteter kunne jeg godt have fornemmelsen af at det er lidt for meget. Så nu hvor jeg har brydet i hver kalendermåned i det seneste år bør jeg vel egentlig focusere lidt mere på mine mere klassiske dyder.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.