Navigation:    
Start  >  Blog 
> 21. september 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En halv avis er ingen avis Torsdag, 21.09.17

Da jeg i mandags skrev min sædvanlige blog, der denne gang omhandlede skybruddet over København, kunne det være ganske praktisk at artiklen også blev ledsaget af et billede, ikke bare til illustration af artiklen, men også for almen interesses skyld. Specialt fordi jeg tænkte på skybruddet i 2011 hvor jeg havde set et billede af Axeltorv og Scala-bygningen stå og svømme i vand. Det billede kunne jeg godt have lyst til at illustrere min blog fra dengang med, men dengang havde jeg ikke tænkt på det. Men denne gang så jeg, at der stod som overskrift på Politikens forside, at der ville være link til flere billeder fra søndagens vilde vejr på adressen politiken.dk/6116319. Jeg har altid været skeptisk over for web-adresser der hverken har http eller www i sig, men tænkte at det kunne være en passende lejlighed til at give det et forsøg. Og faktisk førte adressen ind på Politikens hjemmeside, hvor jeg selvfølgelig blev anmodet om at logge ind. Det burde da ikke give anledning til problemer da jeg er fuldt betalende abonnent og får leveret avisen syv dage om ugen. Og jeg kom da også ind, men uanset hvor jeg klikkede var der tilsyneladende kun det ene billede der var adgang til. Men så er det vel forkert at skrive "Se billederne!" I øvrigt er jeg ikke særlig tilfreds med betalingsdelen af Politikens hjemmeside, for da der i foråret var en enkelt dag hvor avisen ikke kom og jeg derfor fejlmeldte leveringen, fik jeg ud over nogle kroner modregnet som skadeserstatning også et link til at kunne se dagens avis på nettet, Og linket virkede også, men man fik altså kun mulighed for at se den venstre halvdel af hver side! Man kan vel sige at en halv avis er bedre end ingen avis, men man kan jo ikke sige at det kan erstatte en fuld avis. Jeg kunne selvfølgelig have gået ned i kiosken og købe den, men valgte i stedet at bruge tiden på at læse lidt i stablen af magasiner jeg altid har liggende. Så at skulle erstatte min daglige avis med en halv netudgave kommer altså ikke til at finde sted på min matrikel!

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.