|
|
Bondage MasterClass
|
Søndag, 15.10.17
|
I går var jeg til Bondage MasterClass, som blev afholdt af den nye fetishgruppe Copenhagen Fetish Men i Stop AIDS' lokaler i Vestergade, og som tovholder på SLM's regelmæssige Bondage Sundays følte jeg næsten at det var obligatorisk for mig at deltage. Derudover havde jeg også længe haft et ønske om at lære mere om Rope Bondage fra bunden af, så jeg også ville være i stand til at binde en fyr ned, hvilket var noget, som jeg ofte var blevet spurgt om. Kurset blev holdt på engelsk, hvilket jeg ikke burde have nogle problemer med, bortset fra, at jeg ved et tidligere seminar herom, som jeg deltog i i 2011 i Boston, blev mere forvirret af end godt var, for alle de knuder, som instruktøren var selvindlysende, blev naturligvis blot omtalt med de engelske navne og bundet så hurtigt at jeg ikke havde mulighed for at se hvilken knude det drejede sig om. Men kurset i dag forløb langt bedre, for her var der tid til at gå i dybden. Og selv om jeg ikke vidste hvad den grundlæggende knude hed, så var det en jeg havde set før og derfor ikke havde de store problemer med at binde den. Når man har basis i orden er det også nemmere at binde den rigtigt, i det mindste så længe det blot drejede sig om at binde en arm fast. Det gik også ganske udmærket med to arme, men da vi gik videre med to begyndte problemerne at komme. Fyren havde ganske simpelt for posede bukser på til at jeg kunne føre rebet rigtigt igennem de bøjede ben - det var jo ikke alle der som mig havde været så forudseende at tage tights på. Så det lykkedes mig aldrig at lave knuden på to ben - eller bare et enkelt. Og det betød også at jeg stod helt af på næste øvelse, hvor de sammenbundne arme skulle bindes sammen med de sammenbundne ben. For den eneste anden ledige fyr, som jeg måske kunne have praktiseret på var for travlt optaget med at lege med sin mobiltelefon! Time out - og så var det frokost. Efter frokosten skulle vi binde et harness, som for mange var lidt bøvlet, men det virkede nu logisk nok på mig, og jeg fik faktisk bundet et okay harness på en frivillig, for et sådant harness havde jeg også set billeder af før. Herefter var der et indslag om sikker sex fra Stop AIDS inden der blev demonstreret en Suspension Bondage. Hvilket der dog ikke var loftshøjde nok til at kunne udføre real, men der blev demonstreret metoden med at suspende kroppen med fem-seks reb i en samlende stor ring. Og i mangel af bedre måtte en stumtjener gøre fyldest som solidt loftsanker. Så alt i alt var det et godt kursus, men som enhver anden instruktion af den art er det noget der kræver praksis. Så jeg frygter at det ikke sker, og det går i glemmebogen som de tidligere instrukser jeg har fået.
|
|