I forbindelse med mit frivillige arbejde i Dansk Bjergklub blev jeg meget hurtigt tilknyttet UIAA, da jeg altid har haft interesse i at gøre noget for dansk bjergbestigning på internationalt plan, og måske gøre mit for at forhindre at sportsklatringen fuldstændig overtog den klatremæssige aktivitet i Danmark. Dette til trods for, at vi jo ikke har bjerge i Danmark, hvorfor klippeklatring var en mere nærliggende aktivitet, da der jo er flere klatrebare klipper i Skåne og Nordtyskland, som jo ikke har noget med bjerge at gøre. Men der burde være plads til begge aktiviter i Danmark, og derfor var jeg også positivt indstillet for at UIAA kunne være fødselshjælper for ICCC. Jeg deltog i en årrække i UIAAs årlige generalforsamlinger, startende med den i Paris i 2000 og fortsatte i Johann im Pongau syd for Salzburg i 2001. De første år var jeg dog kun med som bisidder sammen med Jan Bønding, og klubben havde kun råd til at sende ham til Flagstaff i 2002, så der blev jeg hjemme. I 2003 var jeg igen med til generalforsamlingen, denne gang i Berchtesgaden, men året efter fandt generalforsamlingen igen sted uden for Europa, hvorfor det igen blev Jan Bønding, der måtte vise det danske flag i New Delhi. Han gjorde det dog så godt at han blev valgt som organisationens nye generalsekretær for de næste fire år. Derved var det indlysende at jeg skulle repræsentere Danmark ved de næste generalforsamlinger. De to næste fandt sted i Singapore i 2005 og Banff i 2006, under hvilken generalforsamling det blev besluttet at løsrive ICC (International Council of Competition Climbing) fra UIAA, og ICC dannede derefter IFSC (International Federation of Sport Climbing) ved stiftende generalforsamling i Frankfurt i januar 2007, hvor jeg også deltog som Dansk Bjergklubs repræsentant i internationale sammenhænge. Efter denne opsplitning focuserede jeg primært på arbejdet med UIAA, men var i en periode medlem af Klatreforbundets bestyrelse, mere for at holde øje med hvad de nu foretog sig og kunne rapportere herom til Bjergklubben. Jeg deltog dog fortsat på UIAAs generalforsamlinger i Matsumoto i 2007 og Teheran i 2008. I 2009 fandt generalforsamlingen sted i Porto, og i 2010 lå den i Bormio i Dolomitterne. året efter fusionerede Dansk Bjergklub med Københavns Klatreklub, og da den fusionerede klub tilsyneladende ikke havde den videre interesse i UIAAs arbejde kunne jeg i 2011 deltage i UIAAs generalforsamling i Kathmandu, repræsenterende både Dansk Klatreforbund og den fusionerede DBKK - men fra 2012, hvor generalforsamlingen fandt sted i Amsterdam kunne jeg ikke længere deltage i generalforsamlingen, da klubben genindsatte Jan Bønding som den danske repræsentant i UIAA. Jan Bønding er jo en kapacitet på sit felt, men han havde aldrig ladet UIAAs nyheder gå videre til klubbens medlemmer, og det syntes jeg var forkert, da det trods alt er klubben der betaler hans rejse. De år hvor jeg selv var den danske repræsentant i UIAA sørgede jeg da for at give en fyldig rapport til klubbens medlemmer fra møderne i UIAA, og selv om jeg i 2012 ikke selv kunne deltage på generalforsamlingen i Amsterdam havde jeg dog stadig adgang til UIAAs hjemmeside, og kunne det år alligevel lave en rapport på baggrund af de rapporter de enkelte udvalg forelagde på generalforsamlingen. Men noget referat så jeg aldrig, og mig bekendt har der siden aldrig været nogle meddelelser eller rapporter fra UIAA på klubbens hjemmeside. Ligeledes blev den rapport jeg havde skrevet om generalforsamlingen i Amsterdam aldrig rundspredt til klubbens medlemmer. Det er nu fem år siden, og jeg ved derfor ikke noget om, hvad UIAA har bedrevet med tiden. I år skulle generalforsamlingen finde sted i Shiraz, som jeg jo burde kende til, da jeg jo tidligere havde været i Shiraz. Jan Bønding havde ikke mulighed for at rejse dertil, og jeg så en mulighed for, igen at vise flaget ved en UIAA generalforsamling, da der nok stadig var mange der kunne genkende mig, og jeg ved jo at forudgående kendskab er en forudsætning for succes ved en UIAA generalforsamling. Men da jeg talte med Jan Bønding herom fik jeg det indtryk, at klubben nok ville betale for min deltagelse, men at jeg skulle lægge ud for udgifterne selv - og det har jeg ikke midler til.

Shiraz, mausolæet for Shah-e Cheragh.