Jeg plejer ellers ikke rigtigt at kunne huske hvad jeg har drømt om når jeg vågner, selv om søvnforskerne siger, at man skulle drømme hver gang man sover. Men denne gang blev jeg godt nok overrasket da jeg havde to drømme i nat, og faktisk kunne huske dem begge. Den første var temmelig fragmenteret. Jeg havde været på besøg ude i byen og skulle med toget hjem, men på vej til perronen gik det op for mig at jeg havde glemt min frakke i et andet rum. Det var en ganske flot sølvglinsende frakke, og da jeg gik tilbage kunne jeg se at den strålede mod mig. Jeg fik den hurtigt på og løb af sted mod perronen med frakken blafrende efter mig!
Den anden drøm var mere velkendt, men alligevel ikke sammenhængende. Jeg havde været på en telttur med flere andre, havde overnattet i et fællestelt og var i færd med at pakke mit udstyr sammen og sortere hvad der var mit udstyr og hvad der var andres. Og tog derefter hjem, for jeg skulle samme eftermiddag på en anden telttur, som så ud til at skulle finde sted i Dyrehaven og nordover. Og det var åbenbart en skitur, da jeg også skulle have mit skiudstyr med!
Noget kunne tyde på, at en del af mit mentale jeg ikke helt har opgivet tanken om at lave bjergbestigning igen. Sidste måned havde jeg nemlig en drøm, hvor jeg var tilbage i Alperne igen, og her var der selvfølgelig også sne med i billedet. Jeg var på vej op mod en svævebanestation, selvfølgelig til fods. Men vel ankommet dertil gik jeg op ad en trappe (som i mistænkelig grad mindede om bagtrappen herhjemme) for at stige ud gennem loftslugen, for herfra var der en sti, som førte frem til en bjerghytte. Men jeg nåede aldrig helt op til hytten, for på vejen dertil var der en meget smal sti, som førte langs kanten af en dyb afgrund, og de andre, der var fulgtes med mig var aldrig kommet længere end svævebanestationen!