Navigation:    
Start  >  Blog 
> 27. oktober 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Evig og altid vejarbejder Fredag, 27.10.17

Jeg har gennem adskillige år været generet af de mange vejarbejder og andre afspærringer, der evig og altid forhindrer min fremdrift her i København, accentueret af da jeg for nogle år siden skulle besøge min mor på Indre Østerbro. For selv om der kun var 1,8 km at gå måtte jeg ud på tre omveje fordi vejen var helt eller delvist spærret af på grund af vejarbejde. Tilsyneladende er det fast rutine, at vejarbejderne aldrig bliver færdige til tiden, for som regel må man jo gå uden om afspærringerne mens der sjældent er den store aktivitet at se på byggepladsen - og afspærringerne lukker af i syv dage om ugen, 24 timer i døgnet! Jeg har et par gange tidligere her på denne weblog beskrevet arbejdet med den nye stormflodsvej under Landskronagade, der var annonceret afsluttet med udgangen af 2016, men på det tidspunkt skete der ikke andet end at skiltet med forventet ophør blev fjernet! Vejarbejdet selv blev dog først afsluttet i løbet af foråret 2017. Men inden da stod nye byggearbejder klar til at tage over. I 2016 skulle der bygges et nyt hus på Nygaardsvej, og først skulle det gamle rives ned - så der blev selvfølgelig spærret af der, og nu er man i gang med at bygge et nys hus på den modsatte side af gaden, der selvfølgelig kræver sine egne afspærringer. Disse afspærringer generer dog ikke adkomsten til min mor, kun mine daglige besøg i Netto kræver at jeg må gå midt på kørebanen da både fortov og vejside er afspærret. Men jeg skal dog ikke tro at det skal være for nemt for mig at besøge min mor, for efter at Landskronagade og efterfølgende Nygaardsvej har været afspærret i lang tid er turen nu også kommet til den næste gade i rækken: Christiansmindevej, hvor jeg dog ikke ved hvad man har gang i! Næste gade i rækken er så Tåsingegade, hvor man også har bygget nyt hus for nogle år siden, som dog ikke har generet nævneværdigt, men efter den vej kommer den nye Poul Henningsens Plads, som i årevis har været lukket for metrobyggeri, men hvor der trods alt har været en snæver gangpassage langs husrækken for at give adgang til Jagtvej. Og her så jeg for nylig et opslag om, at denne passage ville blive lukket i nærmere fremtid. Så mit kvarter vil nok fortsat være delvist afspærret i de kommende år.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.