Det er vel snart femten år siden, at det argentinske bøfhus Fuego slog dørene op for muligheden for at kunne servere en rigtig god bøf af velhængt sydamerikansk oksekød, sådan som sådan en nu en gang bør serveres. Dengang jeg besøgte Fuego for første gang for ti år siden havde jeg netop været i Argentina året før og længtes efter et gensyn med de gode bøffer, den gode vin og den gode atmosfære jeg havde haft i de lune sommernætter i Mendoza, og da jeg ikke kunne komme til Argentina sådan lige med det samme skulle det vise sig, om Fuego måske kunne være et hjemligt alternativ til Argentina, et alternativ som ikke krævede en total slagtning af sparegrisen. Mit første besøg på Fuego kastede blandt andet følgende kommentar fra sig på min blog: "Efter nogen ventetid dukkede bøffen så endelig op, og her var det rigtig nok som at vende tilbage til Argentina, hvor de ved at man ikke bare kan grille en bøf på et kvarter. Det tager tid at give den helt rigtige overflade og lukke porerne, således at den tommetykke bøf bevarer al sin saft og kraft. Der var ingen tvivl om, at omend bøffen ikke var i Mendoza-størrelse var det uden tvivl argentinsk oksekød, og det argentinske indtryk blev fuldendt af de flasker Catena Alta Malbec vi fik til. Det var præcis denne vin vi volddrak i Mendoza, men hvor man der kunne slippe med 70 kr. flasken måtte vi her bøde med 885 kr."
Sidenhen har det været lidt mere begrænset hvad jeg har oplevet af argentinsk kogekunst, men dog kun lidt. For i 2010 vendte jeg tilbage til Argentina, denne gang sammen med Erik Storm, og denne gang var det ikke for at bestige Aconcagua men for at bestige Mercedario, et andet knap 7000 meter højt bjerg derude - men det lykkedes desværre ikke, og så er der næppe nogen bedre måde at drukne sorgen på end med fremragende argentinske oksebøffer og mindst lige så fremragende Malbec rødvin. Og Fuego har jeg også besøgt en anden gang sidenhen, nemlig da jeg forrige år fik besøg af Fernando fra Vigo i Galicien. Han boede hos mig i en uges tid, og i løbet af denne uge måtte den gerne stå på mad med en spansk undertone. Og Argentina er jo ikke længere spansk, men i sproget havde landet da i det mindste en spansk undertone. Så ved afslutningen af vores bytur førte jeg ham forbi Fuego, hvor den selvfølgelig stod på argentinsk oksekød og Malbec.
Dagblog 12. november 2007: Argentinske lækkerier