I dag var det slut på Remmo Daines' ophold i København, og her til morgen skulle han med flyet til Zagreb for at besøge familie der, således at han fredag kunne flyve hjem til Dubrovnik. Han havde været ganske tilfreds med sit ophold her i byen, og specielt med den service jeg havde givet ham som en rolig helle i alt det fremmede, så tilfreds at han havde givet mig en gylden zentai dragt, som han syntes jeg så morderlig godt ud i - jeg kunne naturligvis ikke selv se den når jeg havde dragten på. Jeg havde dog besluttet, at jeg ville tage afsked med ham med manér, ved at tage ham med ud til en rigtig traditionel dansk middag. Jeg havde i Politiken læst en beskrivelse af en ny kro, der var åbnet i Fredensgade ved navn Guldkroen, og egentlig havde det været min hensigt at bestille bord til os der. Men deres hjemmeside virkede ikke, og da jeg søgte dem på Google var der mest Facebook-henvisninger. Og da jeg jo ikke er på Facebook kunne jeg ikke bruge disse henvisninger til noget. Der var dog også andre forslag på Google, som ikke krævede medlemskab af Facebook, og ud fra dem kunne jeg læse, at det var et meget lydt sted, så måske var det ikke det bedste sted at tage en hyggelig afskedsmiddag - men så havde jeg da i det mindste Caféen Skjolds Plads i reserve. Men Remmon var frisk på at give Guldkroen et forsøg, så vi gik dertil fra hans hotel, da Fredensgade jo lå lige i forlængelse af Tagensvej. Guldkroen havde dog ikke noget normalt menukort, for hos dem var julen åbenbart allerede kommet, og det var derfor kun muligt at få en julemiddag. Hvilket jeg for så vidt havde det godt med, omend jeg syntes at det var lige tidligt nok at tænke på jul. For ganske vist er det ikke meget sne, der i dag kommer her til lands, men det var ikke engang blevet 1. advent endnu. Men julemad smager altid godt, og det er jo altid godt med lidt stegt svin med tilbehør. Og med gravad laks som forret med dejlig skarp rævesovs til, hjemmelavet med peberrod, var det rigtig god mad. Tredje ret var selvfølgelig den uundgåelige risalamande, men den fravalgte jeg, dels af økonomiske årsager og dels for at undgå at blive overmæt. Så regningen endte på 300 kr. pr. person plus vin og vand. Og i Guldkroen var det slet ikke så lydt som der skrevet stod, så det var bestemt et sted, jeg kunne finde på at vende tilbage til.