Navigation:    
Start  >  Blog 
> 12. december 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Figure4 til kvalme Tirsdag, 12.12.17

Jeg havde naturligvis også planlagt at skulle bryde når nu jeg var i Dresden, således at jeg også her i december kunne få min månedlige brydekamp. Uagtet at jeg allerede den 3. december havde fået en uventet brydekamp med sydneyheel i København - men på det tidspunkt havde jeg dog allerede aftalt med Bennyfighter her i Dresden, at jeg skulle bryde med ham her til eftermiddag, og det ville jo bare være en ekstra bonus. Bennyfighter var femten cm lavere end mig og hele 31 kilo lettere, så umiddelbart kunne jeg forestille mig at jeg ville få en let kamp med ham, i stil med den jeg netop havde haft med sydneyheel. Men mod det lå, at han var næsten 20 år yngre end mig, og derfor kunne jeg regne ud, at jeg kunne forvente en noget mere hidsig kamp, da de unge fyre altid har været hurtigere end mig. Og da han havde stort set samme antal modstandere som jeg kunne jeg også regne ud at han havde en del erfaring. Men måske jeg kunne holde ham stangen når jeg gik efter ham sådan som jeg var blevet tilrådet af Romano, hvilket også havde givet bonus da jeg brydede med sydneyheel. Det kan så godt være, at Bennyfighter var 31 kilo lettere end mig, men det var ikke muskler han manglede, selv om han ellers virkede forholdsvis spinkel. Men han vidste tydeligvis hvad det drejede sig om, og da vi fik en kort pause under brydningen fortalte han mig, at han var begyndt med at bryde da han var 18 år gammel. Så jeg kunne regne ud at han havde 17 års erfaring, hvilket var fire gange mere end jeg havde! På baggrund af hans anbefalinger kunne jeg læse, at man skulle holde sig på afstand af hans scissors, for hvis man først blev fanget deri ville man være sat ud af spillet. Det var såmænd godt nok at vide, men jeg har jo altid godt kunne lide muskuløse ben, og havde kun set det som en udfordring. Men Bennyfighter kunne mere end scissors da han også kunne lægge modstanderen i en solid Figure4! Jeg havde aldrig tidligere prøvet at være i en Figure4, men det var som en scissor med turbo! Og ikke nok med det, så var det umuligt at kæmpe sig fri! Jeg havde ellers fortalt, at jeg ikke bare tapper ud - men her måtte jeg til sidst gøre det for ikke at blive knockoutet. Tænk at det skulle være muligt med bare et par gode ben! Bennyfighter fortalte mig efterfølgende at han havde lært sig den teknik for at kompensere for sin manglende statur. Og det må jeg sige: Hans Figure4 var fandens effektive og jeg havde kvalme i mange timer bagefter. Så meget at jeg måtte droppe planerne om at gå ud og spise med Andy bagefter.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.