Med året 2017 ved at gå på hæld må jeg nok forvente, at jeg næppe får brydet mere i dette år, og eftersom jeg i efteråret 2016 besluttede, at jeg ville se, om det skulle kunne lykkes mig at bryde i hver kalendermåned i vinteren 2016/17 og, da det var blevet opnået, valgte at trække udfordringen endnu længere ud, og se om ikke jeg kunne gøre det samme i hele året 2017. Derfor må det vel være på sin plads at kigge lidt på, hvordan det er gået. Objektivt må jeg sige, at målet slet ikke er blevet opfyldt, for der var faktisk to måneder i 2017 hvor det ikke lykkedes mig at få økonomi nok til at bryde med andre (juli og oktober). At jeg beskylder min manglende økonomi for at være årsag til dette skyldes i høj grad, at jeg godt nok har haft mange udfordringer, men knap nok har haft råd til at rejse derhen hvor udfordringen skulle finde sted - og i hvert fald ikke havde råd til at betale de nødvendige hotelomkostninger.
Men spørgsmålet er så også, om det nu er så slemt, at der var to måneder, hvor jeg ikke fik brydet? For godt nok var der to måneder hvor jeg ikke fik brydet, men alligevel har jeg fået brydet med i hvert fald 23 modstandere, hvoraf kun tre af dem var nogle jeg tidligere havde brydet med, nemlig catchbear1, Sperling og kleiner kerl, som alle er fra Berlin, hvoraf sidstnævnte er den fyr, der i dag giver mig husly for natten når jeg er i Berlin. Og disse 23 modstandere er næsten dobbelt så mange, som det ved ideel planlægning ville være nødvendigt at have for at opfylde min målsætning, så i bund og grund er jeg vel godt tilfreds. Jeg kan dog spørge mig selv om det nu også er så godt at bryde, med henblik på min sundhedstilstand? Jeg mener dog stadig at det er en god idé, da brydningen giver mig de fysiske og mentale udfordringer, som jeg ikke kan få nu jeg ikke længere dyrker hverken marathonløb eller bjergbestigning. Og lige så uforudsigeligt. Så jeg vil nok gerne fortsætte med at bryde hver måned i 2018, men måske ikke så fokuseret på tidspunktet, da det notorisk er besværligere at rejse i vinterperioden.