Så var det tid til årets største ædegilde: julen. Traditionen tro begyndte den med mit besøg hos min mor, der i går blev 80 år gammel. Min bror og hans kone havde aftalt at vi skulle ses til morgenkaffe på hendes hjem, og aftenen forinden havde jeg fået en SMS om, at en af deres børn, Nicolai, også gerne ville være med, for han var det eneste af børnene der også boede i København. Og naturligvis tog han også sin kone Kathrine med. Jeg skulle bare sørge for indkøb af franskbrød, thebirkes og romsnegle, så ville min bror dække udgifterne når vi ses. Det blev faktisk en rigtig god start på julehyggen, for til min overraskelse var det ikke spor koldt, derimod var det skyfrit, tørt og med en kraftig vind, så da jeg vandrede ad de stille gader mod bageren mindede det mig om en hedengangen efterårsmorgen. Underligt at det skulle være så stille på en juleaftensdag - men det var jo også søndag, slog det mig. Men hyggelig var morgenen nu, og ved middagstid var der opbrud. Jeg kørte med bror og kone til Holme Olstrup, hvor juleaften skulle tilbringes med al den velkendte gode mad. Andesteg, flæskesteg, rødkål, brun sovs og tre slags kartofler. Og naturligvis risalamande og kirsebærsovs til dessert. Lotte er nu god til at lave mad - og jeg har altid været god til at spise den. Det har efterhånden været nogle år, hvor jeg har tilbragt julen der i det midtsjællandske, og det har vi det øjensynligt godt med alle sammen. Sædvanen tro kunne jeg overnatte der, og dagen efter, 1. juledag, kunne vi fortsætte æderiet. Jeg var godt nok ikke særlig sulten efter gårsdagens lukulliske aftensmad, så jeg nøjedes med en skive franskbrød med ost, et æg og en halv snegl. Derimod var det rart med noget god æblejuice for at rense ud i systemet. I år skulle familiejulefrokosten afholdes allerede 1. juledag, og det var lige tidligt nok, for fordøjelsen ville nok have været mere tilfreds hvis det havde været 2. juledag ligesom forrige år. Men kalenderen bestemmer, og klokken halv to var huset fyldt med gæster igen. Femten mand M/K bænkede sig til den gode mad, og traditionen tro skulle der ikke mangle noget. Kun godt at jeg kunne få et repræsentativt udvalg af rester med hjem til køleskabet.