Her over efteråret har jeg læst et par dybtgående artikler fra et par erfarne herrer om borgerløn. Dels fra Guy Standing, der er britisk professor i økonomi, og dels fra Rutger Bregman, der er hollandsk journalist, historiker og forfatter. Selv har jeg i lang tid været positivt stemt for indførsel af borgerløn, ikke så meget fordi jeg selv selvfølgelig vil nyde godt af det, men mere fordi et fast beløb til alle borgere vil gøre op med al den nuværende bureaukrati og millimeterdemokrati, hvor der alligevel vil være nogen der falder igennem nettet, uanset hvor fintmasket det er og uanset hvor mange særregler administrationen indfører. Guy Standing ser dog også borgerlønnen som et effektivt værn mod den stigende ulighed i samfundet. Han hævder, at den andel af indkomsten, der går til løn, er faldet markant, mens den andel, der går til kapitalen, er vokset. Hvilket har skabt utryghed, specielt med den stigende (og kapital-finansierede) automatisering med udbredelse af robot-teknologi, der jo ikke kræver lønninger og kan arbejde i månedsvis uden sygdomme. En indførsel af borgerløn vil medføre en større tryghed i hverdagen, hvilket vil give en større psykisk tryghed når man ikke længere er ængstelig for at blive fyret. Guy Standing har siden 1986 argumenteret for indførslen af borgerløn, og har i år udsendt bogen "Basic Income - How We Can Make It Happen", en bog jeg vel også burde investere i.
Rutger Bregman er 40 år yngre, men har dog også udsendt en bog om emnet: "Utopia for Realister", der er udkommet på dansk her i efteråret. Med baggrund i finanskrisen af 2008 mener han, at vi har brug for nogle nye samfundsutopier, idet kapitalismen jo har vist sig, ikke at fungere - eller i hvert fald kun at fungere for de få. Rutger Bregman oplister tre utopier, der bl.a. vil udrydde fattigdom og meningsløse jobs, og her er borgerlønnen den første utopi han beskriver. Den anden er indførsel af en 15-timers arbejdsuge, ud fra den tankegang, at det vil med tiden eliminere meget af det meningsløse og derved unyttige arbejde der udføres i dag. Og samtidig kan det sikres, at der vil være arbejde at få for dem, der gerne vil have et. Den tredje store utopi, som Rutger Bregman foreslår, er at fjerne alle landegrænser, vel vidende at der vil være stor modstand mod den. Fordelen derved skulle være, at alle kunne bosætte sig og arbejde hvor man havde lyst. Og hvor jeg har forståelse for de to andre utopier er jeg mere forbeholden over for den tredje. Selv hvis jeg anskaffer hans bog vil jeg nok have svært ved at finde forståelse for denne utopi. Jeg burde dog egentlig finde plads i min tegnebog til at gå en tur forbi boghandleren.