Navigation:    
Start  >  Blog 
> 31. december 2017
 
Foregående    Index    Dette tema 

  En god måned trods vintermørke Søndag, 31.12.17

Jeg skulle ellers ikke mene at jeg fik løbet så meget i december måned, men overraskende nok fik jeg også her i december løbet mere (18 km) end i december forrige år. Og derved har jeg hver eneste måned i hele dette år løbet mere end i den tilsvarende måned det foregående år. Således ialt for 2017 264 km mod 166 km i 2016. Nok takket være at jeg her i år ikke har skullet til arbejdsprøvning i Banedanmark som i det foregående år. Det er selvfølgelig stadigvæk milevidt fra hvad jeg løb i sin tid, hvor 264 km blot ville være en god standardmåned, men alligevel synes jeg der er en god bevægelse. For ikke blot har de afviklede kilometre været mere end en halv gange flere end i 2016, men det er også mit indtryk, at jeg har haft lidt mere tempo i år end i det foregående. Hvor jeg i 2016 havde et reguleret gennemsnitstempo på 9:38 og tre måneder med et gennemsnit over 10 min/km har jeg her i 2017 haft et reguleret gennemsnitstempo på 8:54 og ingen måneder over 10 min/km. Selvfølgelig også takket være de fremskridt jeg har gjort med fysioterapien, som jeg dog forsøger holde på et forholdsvis lavt niveau. Eller i hvert fald ikke bruge disse indendørs muligheder som et påskud til at løbe mindre udendørs, hvilket efter min mening jo er det det drejer sig om. Kun tre rigtige løbeture blev det til i december, hvor den første, i Dyrehaven var værd at bemærke, da jeg her for første gang i mange år forlængede den korte løbetur over Eremitagen og ned gennem Ulvedalene, og derved gjorde turen en halv gang længere. De to andre ture var en gentagelse af turen om to moser i Utterslev Mose, og lige før året var slut blev det til endnu en tur langs stranden i Ellingelyng. Så andelen af udendørs løb blev alligevel tilfredsstillende 88%. Også med brydningen gik det ganske godt i december. For ikke bare fik jeg en spændende kamp med Bennyfighter i Dresden, en kamp som vi begge gerne ser en gentagelse af næste år, men jeg fik også en uventet kamp med sydneyheel da han besøgte København først på måneden. Så ganske godt gået af en kold, mørk og kedelig måned.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.