Navigation:    
Start  >  Blog 
> 13. februar 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Skyttegravskrigen fortsætter Tirsdag, 13.02.18

Nu har mængden af spam-mails, som jeg har modtaget i løbet af den måned om året, hvor jeg traditionelt optæller mængden af den spam jeg modtager, været jævnt faldende frem til 2015, men siden dengang har antallet været støt stigende. For hvor jeg i 2015 var kommet helt ned på 17 spam-mails på en måned steg antallet til 38 i 2016 og videre til 62 i 2017. Og siden er antallet simpelt hen fordoblet, hvor jeg her i 2018 kan registrere 123 spams. Selv om det langt fra er så slemt som i 2002, hvor jeg fik 900 spams på en måned vidner det om, at kampen mod spam har udviklet sig til en stationær skyttegravskrig, der ikke lader sig stoppe. Men selv om omfanget at spam i dag kun udgår 14% af det omfang det havde for seksten år siden er det dog en trøst, at de spams jeg i dag modtager mest er temmelig ufarlige, alene af den grund at phishing og Nigeria-mails er nede på rekordlave niveauer, hvor jeg i måleperioden i år kun har registreret en af hver. Heldigvis er de andre grupperinger som tilbud om løb, computere og tilbehør dertil samt øvrige produkter blot de standardmæssige mails om gode tilbud. Derimod overrasker det mig lidt at jeg bliver spammet så meget fra SPOTdeal, blot fordi jeg to gange på de seneste to år har benyttet mig af deres tilbud. Men måske det skyldes at jeg på grund af den stigende mængde spam derfra søger tilbud på deres hjemmeside og blot sletter deres mails ulæst. Så måske denne kategori skulle flyttes over til selvvalgte reklameskrivelser, selv om jeg jo ikke har valgt dem selv. Denne gruppering er heldigvis stadig større end den uønskede mail, og faktisk er denne gruppe gået lidt ned i forhold til forrige år. Selv om mange af disse mails indeholder information, som jeg lige så nemt eller måske bedre kan finde på afsendernes hjemmesider er det nu alligevel meget rart at få disse remindere, selv om jeg kun læser et fåtal af dem. Men jeg ville ikke savne reklamerne om rejser og hoteller, for de hører til en tidsalder, der efterhånden er slut. Og meo kender jeg mest kun for deres spændende ideer og dårlige udførelse, så dem kunne jeg også godt undvære.
Indgående spam, januar 2018

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.