Omkring årtusindskiftet blev Østerbro Svømmehal lukket ned på grund af rustangreb, og der var længe tale om, at hallen ikke ville åbne igen. Men det gjorde den trods alt, og da den endelig to år senere genåbnede var jeg for længst holdt op med at svømme, så det var først da jeg senere tog til Frederiksberg at jeg kunne svømme igen. Hvilket afstedkom følgende kommentar på min blog: "Endelig havde jeg taget mig sammen for at finde ud af om mit SATS medlemskort virkelig gav adgang til gratis svømning her. Og det gjorde det faktisk, så uden at måtte erlægge en øre kunne jeg få adgang til det allerhelligste og plumpe i pølen i det frederiksbergske. Det var ganske tilfredsstillende at konstatere at det meget svømning jeg i sin tid havde lavet stadig hang fast, og efter at have plasket lidt rundt på den første bane fandt jeg utrolig hurtigt ind i rytmen, og fandt også hurtigt glæden igen ved at svømme afslappet under vandet."
Ja, det var dengang i 2008, men siden da har jeg jo fået problemet med blodproppen, som har gjort, at jeg ikke længere er i stand til at svømme. Jeg har prøvet nogle gange i Lyngby Svømmehal, og selv om det føltes helt rigtigt at svømme igen var jeg ikke længere smidig nok til at jeg kunne løfte hovedet nok til at jeg også kunne få næsen oven vande så jeg kunne trække vejret. Og regelmæssig ilttilførsel er desværre en nødvendighed, også når man vil svømme. Heldigvis havde jeg valgt den inderste bane i pølen, så med et greb i bassinkanten kunne jeg få hovedet højt nok til at jeg igen kunne trække vejret. Jeg har dog tidligere erfaret, at jeg ved brydning fik strakt mine forlår så meget igennem at jeg efterfølgende var i stand til at lave hunches i fysioen, omend jeg stadig arbejder på at kunne komme helt ned i knæ. Men det lille bryde'uheld' viste mig vejen til bedre mobilitet. Så måske jeg skulle prøve at blive lagt i en Camel Clutch så jeg kan genoprette noget af min tidligere smidighed i ryggen - og måske blive i stand til at svømme igen!
Dagblog 14. marts 2008: I pølen igen