Navigation:    
Start  >  Blog 
> 1. april 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  I dag er der hverken whisky eller alpine bjergløb Søndag, 01.04.18

Påske plejer jo at være tidspunktet for de store påskefrokoster, hvor der indtages god mad og alkoholiske drikkevarer i rigelig mængde. Sådan er det i dag, og sådan var det også for ti år siden da Henning havde indkaldt til et hyggeligt møde i de gyldne dråber. Hvilket afstedkom følgende kommentar på min blog: "Jeg skal ærligt indrømme, at jeg på dette tidspunkt ikke var i stand til at smage så meget anden forskel end den der er iboende når man har med en cask strength at gøre, og da først den var blevet spædet op var forskellen minimal. Modsat sædvane blev der heller ikke taget noter ved smagningen, så resultatet af testen svæver i det uvisse. Uanset hvad var der tale om en ganske hyggelig aften, hvor jeg også fik en god snak med Martin om måske vi skulle løbe Pikes Peak Marathon igen i 2009. Sidst jeg løb det havde jeg nævnt for Martin at jeg skulle tilbage igen og løbe det når jeg var kommet i form."
Siden dengang har ingen af os returneret til Colorado for at løbe Pikes Peak Marathon, og under alle omstændigheder var der ingen af os som havde planer om at løbe løbet igen i 2009 da først året var begyndt. Jeg selv vil have de største udfordringer ved at løbe blot ti kilometer på flad vej og Martin havde trods alt planlagt at løbe med i et transalpint løb tværs over Alperne, men var dog ikke i stand til at gennemføre det. Kvalifikationskravene til Pikes Peak Marathon er også blevet skærpet i de mellemliggende ti år, for Sierre-Zinal, som jeg i sin tid havde brugt for at opfylde kravene til at kvalificere mig til løbet, er nu ikke længere godt nok. I dag kræves det at man som minimum har gennemført enten et marathon eller længere løb på max 6 timer. Eller man har gennemført et 50 km løb eller længere på mindre end to gange vinderens tid. Men Martin og jeg kommer nok ikke ud og løbe en lang tur sammen igen mere, specielt for mit vedkommende. Selv indtaget af whisky, som i sin tid var årsagen til at vi dannede interessegruppen de gyldne dråber er efterhånden gået i sig selv. Men dog ses vi fra tid til anden og kan stadig have en god tid sammen.
Dagblog 12. april 2008: Whisky giver grobund for store planer

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.