For nogle dage siden var der den store oprydningsseance i den danske natur. Og det burde der da ikke være behov for, da jeg lige siden barnsben har været vænnet til, at hvis der er noget man ikke (længere) har brug for, så skal det smides ud. Og det skal naturligvis være i en skraldespand eller en tilsvarende beholder. Således, da jeg i 80'erne var på mine lange vandreture i Lappland, var det en naturlig selvfølge for mig, at jeg ryddede op på de lejrpladser jeg forlod, og altid gik en runde for at sikre mig at jeg ikke efterlod noget, som ikke var der i forvejen. Selv afbrændte tændstikker samlede jeg op, for selv om de nok ikke var til skade for naturen, så de jo ikke pæne ud hvis der var andre der skulle komme der forbi. Og det selv om det næppe ville være tilfældet med de øde steder jeg opsøgte til at slå lejr i. For jeg var glad for at jeg kunne betræde den jomfruelige natur og kunne selvfølgelig ikke drømme om at gøre skade på den. Modsat i dag, hvor mange tilsyneladende ikke ser problemer i at efterlade det sted, man har været, som en svinesti. Men jeg har selvfølgelig aldrig været på Roskilde Festival, hvor affald køres væk i læssevis efter blot en uges aktiviteter. Selv telte og soveposer bliver efterladt - men det ser jeg også som et tegn på, at folk i dag simpelt hen har for mange penge! Men der bliver også efterladt for meget affald på de naturområder, der er vores alle sammens. I søndags stod Danmarks Naturfredningsforening for en landsdækkende affaldskampagne, hvor der blevet samlet over 130 tons affald sammen over hele landet - og denne gang også i og under vandet. Jeg kunne godt forestille mig, at der er langt mere affald under vandet end over, og langt mere end bare de rustne cykler og vinflasker, der 'pryder' bunden af søerne her i København. For mange tænker bare 'Ude af øje, ude af sind' og efterlader bare deres affald. I nogen tid har man hørt om store øer af affald, der svømmer rundt på verdenshavene, og det er måske noget der kan ses, men langt mindre ser man de mængder af mikroplastic, som plasticaffald nedbrydes til, og som derefter optages i fødekæden. For plastic er et taknemmeligt materiale til at opbevare fødevarer i, men man kan stille spørgsmålet om det er rimeligt at skulle opbevare madvarer som eksempelvis kartofler i tynde plasticposer som er noget nær uforgængelige, og blot ender på civilisationens mødding? For kartoflen er jo passende emballeret fra naturens hånd, og det er da ikke længe siden at kartofler blev emballeret og solgt i papirsposer.