Navigation:    
Start  >  Blog 
> 11. maj 2018
 
Foregående    Index    Dette tema 

  Ikke helt udkæmpet Fredag, 11.05.18

Jeg havde jo været i Düsseldorf og besøgt g6fighter i februar, og ved den lejlighed erfaret, at det fungerede ganske godt at tage bussen til Berlin og toget videre derfra. Hvilket var muligt da jeg kunne overnatte både hos Romano i Berlin og hos Michael i Düsseldorf. Så derfor var det naturligt at jeg ville gentage succesen her i Himmelfartsdagene og derved få et alternativ til den noget mere bekostelige brydecamp i Lindow. Denne gang behøvede jeg dog ikke tage fra Spandau så tidligt men kunne vente til lidt i ni og tage med en billigere kombination af Intercity og RegionalExpress til Düsseldorf. G6fighter havde lagt i ovnen til den helt store brydeturnering, for ikke færre end fire andre brydere dukkede op - og det kunne have været fem hvis g6fighter's expartner fighter42 også var dukket op. Men det var rigeligt med de fem der var. G6fighter havde arbejdet om formiddagen, og allerede om eftermiddagen mødte den første modstander op: Roy65, som egentlig var fra Augsburg, men var taget til Düsseldorf for en miniferie. Han var dog 24 kg lettere end mig og havde haft sine betænkeligheder ved at skulle kæmpe mod en velvoksen herre som mig, men jeg havde overbevist ham om at han kunne være ganske sikker, for som mange andre brydere tilstræbte jeg også at en brydekamp med mig ville være både safe and sane; jeg brugte normalt kun min vægtfordel hvis jeg følte der var behov for det. Men i første omgang skulle jeg kæmpe mod g6fighter. Ham havde jeg brydet med adskillige gange før, dels tre gange mens han havde været i København og dels i februar hvor jeg havde været i Düsseldorf. Så jeg vidste udmærket godt hvor stærk en modstander han var. Og han var selvfølgelig lige så stærk som altid - og som man kunne forvente af en fyr, der har langt over 200 modstandere under sit bælte. Selvfølgelig tog det ham ikke lang tid at få lagt mig ned, og selv om jeg kæmpede imod at han fik lagt mig i en schoolboypin var han simpelthen for stærk, og centimeter for centimeter blev mine arme presset ned mod måtten. Mens vi kæmpede havde Roy65 bare siddet og kigget på, men da jeg var fuldstændig udkæmpet rejste g6fighter sig og sagde til Roy65 at han blot kunne overtage nu. Temmelig uforskammet, at jeg skulle kæmpe mod ham nu, hvor jeg netop var fuldstændig udkørt mens Roy65 var frisk og klar til kamp. Men overraskende nok var jeg alligevel stærk nok til at holde ham stangen. Han ville alligevel kunne få en kamp mere næste dag, for han havde slået sig ned på et hotel her i Düsseldorf, hvorimod jeg kunne regne med at få en plads i Michaels seng.

Eksterne links på denne side overvåges ikke og garanteres derfor kun på uploadtidspunktet.
Informationer om ændringer samt kommentarer i øvrigt modtages gerne på blog@viaalpina.dk.