Efter tyve måneder i træk at have løbet mere end i den samme måned året før er stimen nu brudt, for hvor jeg i maj 2017 fik løbet 33 km blev det for maj i år kun til 20 km, hvilket jeg vel egentlig var forberedt på, al den grund at maj 2017 sammen med oktober var de to måneder jeg havde løbet mest i forgangne år, og efter den iskolde april kunne jeg ikke forvente at få løbet nær så meget i år. Men udfordringen kom fra en helt anden side, for jeg blev igen indkaldt til endnu et forsøg på at sætte mig i arbejde. De forsøg jeg havde gennemlevet i 2016 havde ikke haft nogen indvirkning på mine arbejdsmæssige muligheder, derimod havde den tid jeg skulle bruge på praktikker en katastrofal indflydelse på min fysiske genoptræning, med det resultat at alle mine måleværdier blev kraftigt decimeret. Hvilket så også gav mig et lavt udgangspunkt, således at jeg har kunne se tydelig fremgang i de efterfølgende måneder, lige indtil nu. Selv om jeg dog hellere ville have brugt tiden på at skabe en vedholdende grundform. Jeg er dog generelt en optimist, så alligevel synes jeg der kan udskilles enkelte lyspunkter i mørket. For her i maj er jeg endelig kommet i gang med brydningen i år, da jeg lavede en kombineret brydetur til Berlin og Düsseldorf, ligesom i februar. Og her fik brydet med syv forskellige brydere - og det kunne faktisk have været to mere hvis jeg havde været lidt mere vaks ved havelågen. Denne brydetur har dog også haft indflydelse på mine løbeaktiviteter, da jeg i alt havde to sammenhængende uger uden løb. Så det er ikke umuligt, at hvis blot en at disse to faktorer (arbejdspraktikken og brydeturen) ikke havde fundet sted, at jeg så alligevel kunne have løbet mere end 33 km her i maj. Specielt eftersom denne maj vejrmæssigt blev den varmeste og tørreste maj i mands minde.