I februar var jeg til møde for rehabiliteringsudvalget, der åbenbart er den instans i kommunen, der tager stilling til, om jeg måske kunne være berettiget til et fleksjob, en førtidspension eller om jeg skal blive hængende i kontanthjælpsystemet, og det udvalg besluttede, at jeg skulle på et års rehabiliteringsforløb inden man kunne tage stilling. Hvilket jeg egentlig syntes var temmelig unødvendigt, for jeg mente jo at det var derfor, jeg for et par år siden arbejdede gratis for BaneDanmark. Det var faktisk kun muligheden af at jeg måske kunne lære noget nyt der fik mig til at holde gejsten oppe. Samt selvfølgelig muligheden at der måske kunne ligge et fleksjob hos mig i BaneDanmark når de tre måneder var overstået. Hvilket som bekendt ikke skete, og efterfølgende har jeg kunnet nyde friheden i et par år indtil februar, hvor jeg så startede det nye forløb. Ved et møde i Jobcentret to måneder senere (man har tydeligvis god tid i kommunen så længe det drejer sig om deres eget aktivitetsniveau) blev vi enige om at jeg skulle tilknyttes HKI på Ydre Nørrebro, da det var Kelvin fra HKI, som i sin tid havde skaffet kontakten med BaneDanmark. Kelvin var dog ikke rigtigt i HKI længere men var egentlig gået på pension, men mødte dog ind fra tid til anden for at afslutte nogle af hans tidligere sager. Jeg fik derfor en ny sagsbehandler, og efter en indledende skepsis fik jeg efterhånden et positivt indtryk af hende. For sagsbehandlerne i Jobcentret får jo ikke tid til at sætte sig ind i deres klienters situation - hvilket hun dog også var den første til at beklage. Mens jeg var på hendes kontor læste hun rapporten fra Kelvin igennem og blev slagen af forundring da hun læste hans indstilling af mig, at min arbejdsevne var begrænset til 25%. Ved afslutningen af praktikperioden konkluderede Kelvin: "Det vil ikke være muligt for Jan - uden store konsekvenser for hans liv - at arbejde mere end mellem 20-24 timer (og til sidst 26) ... Jeg vurderer at konsekvenserne af Jans blodprop har givet ham varige begrænsninger i hans arbejdsevne og jeg tror ikke der er udviklingsmuligheder, ift. at skulle i yderligere afklaring. Hans situation vurderer jeg er permanent. Så kræfterne bør bruges til at udnytte den arbejdsevne Jan har i behold og - måske - via en ny virksomhedspraktik, arbejde på at denne ender ud med et fleksjob." Og som min nye sagsbehandler vurderede det var det jo dumt at bruge ressourcerne på at sende mig i en ny praktik. Hun ville i hvert fald arbejde for at jeg ved slutningen kunne få et fleksjob.