Så er jeg kommet til Dresden igen. Traditionelt plejer jeg jo at besøge Andy en uges tid i slutningen af maj i anledning af hans fødselsdag, men denne gang var han rejst på ferie på det tidspunkt, så mit besøg hos ham var blevet udskudt til juni. For han ville nu alligevel gerne have besøg af mig! Som sædvanlig med bussen til Berlin, og derfra med Eurocityen til Dresden. Jeg havde en lille time til at skifte i Berlin, så der var god tid, og jeg fandt mig en plads ud for Spor1, afsnit C, hvorfra toget skulle afgå. Nogen tid før afgang lød der imidlertid en højttalerbesked om, at toget i dag ville afgå fra Spor3. Hvilket jeg ikke var glad for, men der var stadig 25 minutter til afgang, så jeg hev rygsækken op på ryggen, og stavrede hen til trappen. Heldigvis var der rulletrappe, så det var ikke det store problem at komme ovenpå, hen til Spor3 og så med rulletrappen ned igen. Og så stavrede jeg tilbage til afsnit C. Men netop som jeg havde placeret mig lød en ny højttalerbesked om, at toget alligevel ville afgå fra Spor1. Hele historien om igen og tilbage til Spor1 - men da jeg var på vej tilbage til min gamle plads var der liv i højttaleren igen, der gentog beskeden om at toget i dag ville afgå fra Spor3. Så kom fatalisten op i mig, for jeg gad ikke blive ved med at slæbe min store rygsæk frem og tilbage mellem Spor1 og Spor3. Men så så jeg de karakteristiske blå togvogne fra Tjekkiet ved naboperronen - og selv om jeg egentlig havde opgivet at slæbe sækken endnu en gang var synet af de blå togvogne et bevis på, at toget nok alligevel villa afgå fra Spor3. Så en sidste gang slæbte jeg sækken hen til trappen og kom via mellemniveauet over på Spor3, hvor der ganske rigtigt stod at det var toget mod Praha. Så toget var det rigtige - men vognen? Jeg havde en plads i vogn 259, men da jeg gik gennem toget fra vogn 258 var vogn 259 der ikke, og jeg stod i stedet i vogn 260. Men plads nr.22 var i det mindste ledig, så den plads indtog jeg - og kunne blive der hele vejen til Dresden. Endelig fremme! Som altid havde jeg taget begge mine sleepsacks med, og havde naturligvis regnet med at skulle tilbringe en rum tid i en af dem - eller begge. Men først var der en anden opgave der ventede. Jeg havde gennem en fyr på Recon i oktober året før købt en Spiderman dragt med fastmonterede sko, som havde behov for reparation, idet dragten havde løsnet sig fra den ene sko. Jeg havde dog fæstnet skoen igen med lim, men da jeg skulle prøve om dragten passede mig satte lynlåsen i nakken sig fast, og da jeg tog dragten af blev lynlåsen revet i stykker. Og da jeg ikke selv havde hverken nål eller tråd tænkte jeg, at Andy nok kunne hjælpe mig. Og det kunne han. Men jeg må nok indstille mig på, at jeg ikke skal tage min Spiderman dragt på når jeg er alene - og også have en hjælpende hånd til at hjælpe mig ud af dragten igen.